Efter længere tids spekulationer rundt omkring på nettet, omkring hvor vidt Foregningen Musick ville gennemføre planlagte koncerter, er det nu blevet meddelt af foreningen er gået i betalingsstandsning
Foreningens formand, Jeanne, har udtalt følgende:
“Foreningen Musick er gået i betalingsstandsning og kan derfor ikke længere forsvare at afholde arrangementer som det ser ud lige nu, da det blot vil bidrage til yderligere gæld. På vegne af hele foreningen vil jeg gerne takke alle for den gode opbakning der har været i 2012. Personligt vil jeg gerne takke de andre bestyrelsesmedlemmer såvel som fans, for at prøve at hjælpe med at få Odense’s metalscene igang.”
Så ja, sur fucking røv! Personligt havde vi her på siden set utroligt meget frem til både black metal festivalen Kvlt Fest, dødsmetalfestivalen Sick Fest samt Odin Fest hvor fokus ville være folke-metal. Vi krydser fingre for at Odense ikke skal vente alt for længe på at få sig et livligt metalmiljø igen! -det skal dog siges at Metal Mekka stadigvæk holder metalarrangementer i Odense, hvor bl.a. Corpus Mortale og Deus Otiosus spiller i næste måned!
Alle der har købt billet til Musick’s arrangementer skulle have fået deres penge tilbage idag via billetto (pr 18/1/2013)