Canadisk speed metal blev søndag-aften leveret af Cauldron. Bandet er en del af den nyere canadiske bølge der spiller  melodisk og energisk speed metal sammen med bl.a. Striker og Skull Fist. Sidst Cauldron var i Danmark var med netop Striker. Denne aften i ungdomshuset på Dortheavej var de alene om tjansen og med det nye album Tomorrow’s Lost i ryggen. 

En intens turnéplan er hvad Cauldron har gennemarbejdet på denne Europa-tour. Koncerten i Danmark var bandets 33 koncert siden bandets første koncert d 28 november på “Europe’s Lost Tour” – og den anden sidste af sin slags. Det giver et minimum af fridage, så jeg var godt nok spændt på om bandet denne aften ville virke mærket, af den helt vanvittig hårde turnévirksomhed.

Da vi ankommer til ungdomshuset kl 21, hvor dørene åbner, finder vi en scene, men ikke skyggen af at et band skal gå på om en halv time. Ingen amps, intet trommesæt, ingen instrumenter – intet band!

Det viser sig, at bandet er blevet forsinket med færgen mellem Åland og Stockholm så hele koncerten er blevet rykket til kl 23. Bittert.
Men hvad pokker, it’s fucking underground og trods forsinkelse ankommer bandet og får sat hele grejet op på under 10 min. Ganske imponerende gået. Men forudsætningerne for en god koncert virker sgu en kende lille.

Et ganske talstærk publikum tager imod bandet, der spiller på samtlige af old school heavy metalens klichéer. Højt hår, stramme stonewash jeans og flying V – 1,2,3 og så derud af. Og det skal jeg da lige love for at det gør, da bandet satte i med  “End of Time” fra den nye glimrende skærring. Med ét blev vi sendt direkte tilbage til slut 70’ernes sorte og svedende undergrundsklubber. Cauldron og ungdomshuset’s rå udtryk er det perfekte match, og med en voldsom og høj volume bliver koncerten bare bedre og bedre.

Min frygt for et mærket band bliver totalt afvisket, da derimod står det klart for mig, at vi gudskelov har med et band at gøre, der spiller deres speed metal med en sådan entusiasme,  fordi de simpelthen elsker det de gør. Om de kommer for sent eller ej eller om de har haft en stram turnéplan, det betyder intet, så længe de bare kan blive givet en scene, et publikum og spille lige netop dét de gør! Og det har en smittende effekt på publikum. Der headbanges og moshes i stor stil på de forreste rækker.

Guitarist Ian Chains er det bedste der kan fremhæves hos denne trio. Hans fornemmelse for det stærke riff og solo-ekvilibrisme er Cauldrons musikalske absolut stærkeste kort, hvorimod Jason Decay’s i forvejen halvtynde vokal ikke overraskende lød endnu tyndere oven på så mange koncerter.

Bandet slutter efter godt og vel en time efter aftenens højdepunkt, Cauldrons største “hit” All or Nothing, har sendt publikum i old school metal ekstase. Sådan skal det gøres! No fucking bullshit med Cauldron! – dog kunne vi uden problemer sagtens have brugt en halv time mere.