Onsdag aften stod i sandheden i ekstrem metalens tegn. Amager Bio havde et tætpakket program klar til os bestående af lige dele thrash og død. Første band på den godt fyldte scenen var  thrash metal bandet Fueled By Fire fra USA.

 

 

 

 

 

Fueled By Fire

Klokken var kun 18.15 da Fueled by Fire gik på med deres klassiske retro-thrash. Der var bestemt ikke ankommet mange, da thrasherne gik på scenen, men dem der var der fik serveret en go portion thrash, der trækker deres spor tilbage i de helt klassiske dyder med Slayer og Testament. Fræsende riff’s leveret med at ganske pænt overskud. Lyden var glimrende for et supportband at være. Herligt! Det kan kun tegne godt med sådan en lyd fra start. Ekstremmetal og dårlig lyd er for alt i verden ikke en god kombination.

Fueled By Fire har udgivet to albums på deres relativt korte levetid siden 2002 og bandet har allerede formået, at vække en smule røre i miljøet, med særligt coveret på deres første album, der viser en heavy metalfan fuldt i ført denim-tøj kvæle en, hvad der ligner, et emo-barn.

Set bort fra dette leverede Fueled By Fire en ganske habil indsats mod et publikum, der blev større og større igennem koncerten. Der blev leveret med et dejligt drive og en ganske pæn spilledeglæde, så man kunne vel ikke ønske sig en bedre start på aftenen end thrasherne’s halve time.

 

 

 

Nile

Efter Fueled By Fire’s retro thrash blev det tid til at skrue gevaldigt op for tempoet og lyden. Nile udgav tidligere i år “At The Gate of Sethu” og derfor var fokuset denne aften ikke så underligt lagt på denne udgivelse. Bandet ligger ud med Sacrifice Unto Sebek og allerede her står det klart med det samme, at Nile’s koncert vil blive præget af den elendige lyd jeg havde frygtet.

Trommerne og vokalerne drukner fuldstændig i guitar-inferno og kun George Kollias virtuose pedalarbejde bryder egentlig igennem. Satans!! Publikum har ellers stillet talstærkt op for at se de tekniske ekvilibrister. Og stærkt det går det i en rygende fart – det er nu engang Nile og hvad man ikke kan tage fra bandmedlemmerne er, at de i sandhed er nogle af de dygtigste musikere på scenen. Men hvad gør det, når det der kommer ud over scenen denne aften i Amager Bio kort sagt lyder af lort?

Højdepunktet i Nile’s koncert denne aften er udentvivl da bandet sætter over i den fremragende “Kafir !” fra Those Whom The God’s Detest. Det nummer har et drive, groove og dynamik, der kan få selv den mest hårdnakkede death metal fans til at kaste tøjlerne og give los i kollektiv headbanging.

Desværre er det helt tydeligt at se at George Kollias denne aften bestemt ikke har en af sine bedste aftenener. Mellem hvert nummer er der et eller andet der skal rettes, hvilket får Karl Sanders til åbenlyst at skælde ud på trommeslageren.

Nile’s koncert kunne være blevet så meget bedre hvis dog blot at lyden denne aften havde været med dem. Det blev den bare aldrig denne aften. Utrolig ærgerligt!

 

 

 

Morbid Angel

Så blev det tid til aftenens første hovednavn. Mægtige Morbid Angel! Et af Florida-scenens største. Bandet der i 90erne var med til at
skabe milepæle indenfor død og ekstrem musik.

Sidst bandet var i Danmark var med deres magtdemonstration på Copenhell i 2011, hvor bandet for alvor slog fast, at man trods negativ reaktion fra den nye udgivelse, bestemt ikke skal afskrive dette band. For uha da for en tonser tung opvisning d’herrer lavede tilbage i 2011 på Hades-scenen.

Dette skulle de så bevise igen. Og efter lyden til Nile var det med en pæn frygt at jeg ventede på døds-englene. Fra første nummer bliver min frygt for dårlig lyd bekræftet. Også her drukner alt andet end guitarene i diskant. Men i modsætning til Nile’s koncert formår lydmanden rent faktisk, at rette op på problemerne igennem sættet og Morbid Angel’s koncert udvikler sig faktisk til en ganske glimrende opvisning i forrygende dødsmetal.

Moshpitten udvider sig og flere gange under koncerten opstår der stagedive, så hele det samlede security værn i Amager Bio får lidt at se til. Ikke dårligt!

Morbid Angel har været under heftig debat efter udgivelsen af Illud Divinum Insanus i 2011. Men faktum er, at rent faktisk formår i hvert fald en håndfuld af numrene at gøre sig rigtig, rigtig godt live. Særligt Nevermore er en ren opvisning i hurtig og teknisk dødsmetal, hvor det for alvor går stærkt hos Morbid Angel.

Man kan godt frygte, at der denne aftenen ville gå en smule rutine i koncerten. Tournéen har trods alt været igang i over en måned nu. Men det formår en knækket stortrommepedal at ændre på. Her kan bandet ikke gøre andet end at snakke med publikum indtil Tim Yeung (trommer) får den fikset. Og det kommer der rent faktisk noget godt ud af. Det virker som om stemningen øges i takt med, at vi venter på at problemet bliver løst. Og da de to obligatoriske Where the Slime Live og God of Emptiness bliver leveret med et forrygende drive, er publikum for alvor kommet helt derop hvor de skal være, og hvor Morbid Angel ikke kan træde et skridt forkert.

Glimrende opvisning af legenderne i Amager Bio!

 

 

 

Kreator 

Den tyske thrash-maskine Kreator var sidste band denne aften. Jeg er ved at være godt og grundigt mørbanket i både krop og sjæl oven på tre voldsomme koncerter tidligere. Men Kreator skal selvfølgelig ses.

Det er helt tydeligt at scenen er sat op til Kreator. Flotte scene-kulisser og ekstra lys viser sig da scenetæppet falder ned, efter en længere filmisk-intro. Lyden er glimrende og helt bestemt noget lettere at styre i Kreator’s tempo end hos Nile.

Bandet har også i år udgivet et nyt album “Phantom Antichrist” og scenedekorationer og kulisser vidner på, at det nye album er det centrale ved koncerten.

Bandet ligger da også ud med titelnummeret fra udgivelsen og herfra går det ellers slag i slag med thrash ala Kreator. Det står dog rigtig tydeligt klart, at dette her skulle blive endnu en dag, på det ellers ganske solide kontor for Kreator. Koncerten igennem siver folk simpelthen fra salen. Måske fordi folk er trætte eller måske blot pga. det simple faktum, at Kreator simpelthen ikke udviser nogen synderlig spilleglæde ved overhovedet, at være i København denne aften.

Milles snak til publikum er så rutinepræget, at det ligeså godt kunne være foregået et hvilket som helst andet sted. “Let’s make the biggest circlepit on this whole tour”  – virker simpelthen for åbenlyst og for letkøbt på en tour, der har kørt afsted i en måned.  Jeg tror reelt set kun, at det var de mest dedikerede thrash-fans forrest og i den noget lille mosh pit (Kreator taget i betrækning), der virkelig fik noget ud af koncerten. Ellers formåede Kreator overhovedet ikke at få gang i sit publikum på samme måde, som Morbid Angel forinden havde formået.

Kun da de åbenlyse hits som Pleasure to Kill og Flag Of Hate røg ud over scenekanten kom der en smule stemning. Ellers var denne seance godt nok blottet for gnist og intensitet. Mille var da gudskelov opmærksom på dette og nåede da lige inden koncerten sluttede at pointere, at vi var noget trætte her til aften.

– Tja det kan godt være vi var det efter tre koncerter forinden, men Kreator gjorde godt nok heller ikke særlig meget væsen af sig, for at opildne sit publikum. Kedeligt og rutinepræget er ordet. En tak skal de dog have for en flot opsat scene og show på billedsiden.

Denne aften var Morbid Angel’s!

 

 

 

Alle billeder denne aften er taget af Foto: Rasmus Ejlersen – www.rasmusejlersen.dk – https://www.facebook.com/rasmusejlersen.foto