I fredags smed Copenhell dette flotte billede op af Karl Mar Møller. Imponerende nok består Karl Mar Møller af lige dele Down, Accept, Testament og God Seed som alle nu er klar til ryste os i grundvolden næste sommer på Copen-FUCKING-hell!!
De første to bands gættede vi rigtigt her på Blastbeast.dk:
DOWN er et af de mest ønskede bands til Copenhell og har tidligere i år udgivet Down IV The Purple EP. Sludge/groove-metallerne har ikke været i Danmark siden Phil og co. antændte Roskilde Festivals Arena scene i 2009. Det bliver derfor et glædeligt gensyn med fucking Down!!
ACCEPT spillede i slutningen af oktober en fantastisk koncert i Amager Bio. 2 timers hård og kontant heavy metal var hvad vi blev udsat for. Bandet har efter deres gendannelse med Mark Tornillo i front udgivet Blood Of The Nations og Stalingrad. En fantastisk heavy metal oplevelse er i vente! Tro mig på det ord! Accept kan ikke skuffe!
TESTAMENT har med udgivelsen Dark Roots Of Earth leveret årets thrash-udgivelse. Her på Blastbeast.dk smed vi nummeret True American Hate afsted i Sort Søndag. Det bliver en af næste års helt store thrashfester på Copenhell!
Endelig er GOD SEED med legendariske Gaahl (bedre kendt fra Gorgoroth) i front, klar til at rive hovederne af os alle med en voldsom omgang black metal direkte hentet fra Norge!
YEAAA DET BLIR’ GODT!!
1 comment
Anders+Enggaard says:
Dec 13, 2012
Sådan! Et, efter min mening, allerede fedt lineup blev lige ti gange bedre!