Interview med Trivium

Inden det amerikanske metalcore/thrash metal band indtog scenen i Amager Bio Tirsdag d. 6/11-2012, fik vi en lille snak med bandets bassist Paolo Gregoletto

Foruden at I spillede til Copenhell i sommers, så var sidste gang I var på besøg i Danmark, da I var special guests tiL Slayer i Valby Hallen – hvordan er det at være tilbage og spille et headline show?

Det er virkelig fedt! Sidst vi spillede et headline-show var tilbage i 2009 sammen med Annihilator i Pumpehuset, hvilket også var en fed oplevelse. Vi følte lidt at det var det rigtige tidspunkt at vende tilbage på, nu her med den nye plade – plus at vi jo fik samlet et seriøst fedt lineup til touren, så vi også kan give publikum hele pakken.

Hvordan er disse shows forskellige fra at spille med et kæmpe navn som Slayer?

De er selvfølgelig forskellige på den måde at det er fedt at folk kommer for at se lige DIT band på en headline-tour, men det kan selvfølgelig også være en risiko, da du så selv skal formå at sælge billetter, haha. Men ja, nu har vi jo været så priviligerede at tournere med kæmpe navne som Iron Maiden, Metallica, Machine Head og Slayer før i tiden, så på en måde føler vi at vi for alvor er klar til at stå på egne ben.

Hvordan føler I at jeres success er i Europa i forhold til USA?

USA og Europa er meget ens for os, det har på en måde være et stødt fremskridt for os. Omkring Ascendency (Trivium’s anden fuldlænge udgivelse) havde vi stor succes i USA med det samme, men vi er bare blevet ved med at komme tilbage til Europa og turnerede hyppigt i USA, så vi byggede langsomt en hardcore fanbase op, der har vores ryg lige meget hvad vi gør – hvilket for os er hvor USA og Europa er ens for os. Jeg tror at vi med In Waves (deres nyeste udgivelse) har taget et stort skridt her i Europa, med alle de festivaler og tourneer vi har haft.

Har I nogle gode minder fra at spille på Copenhell i sommers?

Det var awesome! Vi elsker at spille på metal-festivaler. Vi er dog også vilde med Rock am Ring og Rock Im Park hvor det er mere blandede bands, men der er noget specielt med en rendyrket metalfestival. Så kan man gå og opsnuse alt det nye fede og samtidigt spille til et dedikeret metalpublikum. Jeg havde aldrig troet som yngre at jeg ville få chancen for at gøre det her i Europa, og det har helt sikkert levet op til mine forventninger med at Europa er the “place to be” som metalband.

Fik I en chance for at hænge ud på festivalen?

Ja, vi blev til omkring Marilyn Manson gik på og så skulle vi tidligt op dagen efter og flyve til Hellfest (i Frankrig).

Med jeres nye place “In Waves”, er lyden lidt mere tilbageskuende i forhold til lyden på jeres anden udgivelse Ascendency – bl.a. med flere skrig og growls. Hvorfor har I valgt dette?

Jeg tror vi havde lidt denne her tanke med “hvad gør Trivium til Trivium?”, også i forhold til hvad der får vores fans til at elske os. Jeg tror altid det med skrig har været en del af vores lyd, men jeg synes det har været vigtigt at have det som et fokuspunkt igen på noget af materialet. Når man bevæger sig fremad vil de altid være der, vi har bare realiseret at det er en del af vores lyd – nu er det bare med at bruge det effektivt og ikke lægge sin lid til skrigende som bærende element, men placere det således at det fremhæver de tunge stykker. Der er nogle numre hvor vi diskuterede om hvor vidt clean vokal ville passe på og, ja det ville det da, men det ville ikke have helt samme effekt og fremhæve hook’et nær så meget som hvis det var skrig.

Føler I så at jeres lyd er mere afbalanceret i dag?

Ja helt klart, vi er allerede igang med at skrive det næste album, og for mig er det som et helt logisk skridt, hvor vi kender vores lyd, men vi mangler bare at forbedre os, gøre det større og presse vokalerne yderligere. Men vi ved hvor vi er nu og vi har aldrig følt os mere solide som band som vi er nu.

Jeg er sikker på at I har hørt det her mange gange før at I tit bliver stemplet under begrebet metalcore, men jeg har lidt fornemmelsen af at I prøver at flygte fra det?

Njaa, altså jeg har aldrig rigtig taget det som en fornærmelse. Hvis du tager den æra vi kommer fra og vil give det et navn som “metalcore”, med fx bands som os, As I Lay Dying, Caliban, Killswitch Engage og alt fra den æra så fint med os. Når folk kigger tilbage vil de tænke på “metalcore”, lige præcist som da Iron Maiden kom frem blev der talt en del om New Wave Of British Heavy Metal, men jeg synes at Iron Maiden fik formået at udvikle deres lyd meget mere end til det stempel de fik, og jeg synes vi har gjort lidt det samme og udviklet det vi har gjort, så jeg har aldrig taget det som en fornærmelse – det giver jo mening at give navne til forskellige tidsperioder som dem. Lidt ligesom 90’erne var dødsmetal fra Florida, haha.

Det er nu et år siden at In Waves udkom – hvordan har året været?

Det har været et fedt år, været omkring 270 shows på bare dette album når vi afslutter her i Portugal, og vi går hardcore til den. Vi har stort set 6 shows om ugen hele tiden, så vi kører hårdt på helt til slut. Vi føler det allesammen det har været en hård omgang, men vi har stadigvæk haft det sådan at vi har følt at vi havde brug for at komme tilbage og headline, for på en måde at få året til at kulminere med alt det arbejde vi har lavet.

Hvad er planerne efter tourneen?

Nyt album – vi starter i januar og bør gerne være færdig omkring marts/april og det ser ud til at vi allerede kan nå at være tilbage til festivalerne omkring August. Så det er sådan cirka planerne lige nu.

Vi siger tusind tak til Paolo fra Trivium!