Denne aften i selskab med en broget flok metalbands bød på både op-og nedture, med alt fra det helt grønne, det direkte usmagelige, en kæmpe success og det til tider pinlige.

Vi bringer desværre ikke en anmeldelse af det svenske thrash-metal band Massdistraction, da de spillede lettere uannonceret og jeg derfor ikke nåede første halvdel af deres sæt.. Ærgerligt..

 

Wasteland Skills
Andet band der indtog scenen denne aften var det svenske metalcore band “Wasteland Skills”, og her er det tydeligt et ganske grønt band der står på en scene, der ikke helt ved hvad de skal gøre af sig selv, når de spiller deres bombastiske form for metalcore, som vi kender den fra fx. danske Trusted Few og udenlandske navne som You Me At Six og Asking Alexandria. Men hvad de havde i gå-på-mod manglede de desværre i sange, da formlen med råb/breakdown/clean omkvæd blev meget gammel ret hurtigt. Desværre drenge, men I fik mig sgu ikke helt op og ringe. Jeg kan dog sagtens forestille mig at hvis de klør på, får finpudset udtrykket og skamspillet sig til en solid fanbase, at de nok skal klare sig ganske fint.

 

 

Sybreed
Aftenens første main-event i form af Schweiziske Sybreed gik på scenen til en elektronisk intro, iført sorte skjorter, håret tilbage og virkede så selvsikre som man nu kan på et sted som Lygten Station, foran et afventende publikum. Der var efterhånden begyndt at være fyldt godt op og de forreste rækker virkede klar til en fed koncert!
Sybreed spiller en groovet nu-metallisk industrial, der på plade virkede ganske tiltalende for mig, men hele scenariet på scenen virkede ganske usmageligt for mig. Det var som at være fanget i en tidsbobbel i start 90’ernes nu metal, krydret med et britisk new wave udtryk.. Ja undskyld mit franske, men, alt hvad der foregik på den scene var indbegrebet af så ufatteligt dårlig stil, at jeg slet ikke kunne vente med at koncerten skulle slutte – vel og mærke allerede inden første nummer var spillet færdigt.
Heller ikke lyden var helt på Sybreed side denne aften, desværre, så jeg har virkeligt svært ved at fremhæve noget der virkede tiltalende ved dem.. Dog får de lidt medvind for rent faktisk at gide at spille for os, og ikke at tage sig synderligt meget af den folkeudvandring der forekom hen imod slutningen at sættet. Men what the fuck – ham gutten jeg forærede et plektre jeg fik kastet i hovedet til, lod til at have fundet lykken i livet, så måske der er mening med det hele alligevel…

 

 

 

HateSphere

Puha, det var lidt svært at komme sig efter den totale fiasko med Sybreed for lidt siden, men jeg fik kæmpet mig ind i salen igen, inden danske HateSphere skulle til at gå på, til lidt lydproblemer i starten. Dog er frontmand “Esse” en humørbombe at kaliber, så det blev taget med et smil og en venlig jysk attitude.
HateSphere er et band jeg har haft det lidt ambivalent med, og derfor aldrig har fået mig sat særligt godt ind i. Men allerede fra første tone blev slået an, var galskaben smækket igang, og det stod klart for mig hvorfor de er et af Danmarks ypperste metalbands! Smæk for skillinger var hvad det var!
Deres blanding af Thrash og Death er så nøje tilrettelagt og vægtet så perfekt at de gør musikken til deres helt egen, og spilleglæden og talentet udstråler gennemgående i hele koncerten – stor fornøjelse at opleve!
Helt ekstatisk blev det for mit vedkomne, da der blev inviteret til stor headbanger-fest i form af “Resurrect With A Vengeance” fra den nyeste plade “The Great Bludgeoning” – hold da kæft hvor det riff bare er dejligt tungt! Koncerten igennem var vi inviteret til mosh, crowdsurfing, og da det hele blev rundet af med en kampklar “Sickness Within” og vi blev lige mindet om at vi sgu også er i stand til at lave fed metal i Danmark. Tak for den!

 

 

 

Mnemic
Klokken var ved at nærme sig de 12 og vi havde endnu ikke oplevet aftenens anden co-headliner, danske Mnemic. Det var sgu ikke helt i orden, taget i betragtning hvor mange af os der skal tidligt op dagen efter – måske man skulle have sparet sig for et af supportnavnene??
Mnemic gik på scenen og folk kom så småt ind i salen igen, og det første jeg lagde mærke til var desværre den dårlige lyd på deres franske vokalist Guillaume Bideau’s mikrofon – dette blev der dog rettet op på efter nogle numre, så det gjorde ikke det største væsen af sig.
Desværre var oplevelsen med Mnemic meget mærkelig for mig denne aften.. Bandet virkede kampklar og spillede fedt og Guillaume var da til tider også klar på fest – men jeg kan bare ikke lade være med at få indtrykket af at de har en lidt “Fuck you, vi er Mnemic”-mentalitet af selvfedme og sure miner over salen måske ikke var stoppet op med kåde fans.
Efter en blanding af ugidelighed, sen spilletid og nogle meget halvhjertede vokal-præstationer af hitsne “Liquid” og “Ghost” fra “Mechanical Spin Phenomena”, så kan jeg ikke lade være med at stå med en lidt tom fornemmelse inden i.