Manowar er klar med det første album siden 2007. The Lord Of Steel er en realitet og 12 album fra true metallerne.
Hvad kan så siges om dette album? Mit første indtryk af albummet, da jeg hørte det på den der specielle Metal Hammer ed. var ikke ligefrem overvældende. Dårlig og tynd produktion og en helt forfærdelig baslyd. Gudskelov var det kun en dårlig forsmag på, hvad der virkelig ventede med den rigtige udgivelse.
Manowar er nu engang Manowar og det vil de altid være for ellers – ja – så ville det jo for pokker ikke være Manowar. Tekster om krige, konger, hæder, metal, bajere og sex vil for altid være en del af deres univers og sådan er det bare. Det er noget alle kan forholde sig til.
Hvad der derimod gør denne udgivelse til en glimrende oplevelse er at bandet ENDELIG er har smidt det helt overdrevende udtryk, som det var tilfælde på både Gods Of War fra 2007 og Warriors of The World fra 2002. Her er ingen overdreven brug af orgel, keyboards, opera og langtrukken fortællinger mellem numrene. Det her er derimod rendyrket ligeud heavy metal uden større og videre brug af effekter. Og The Lord himself skal vide, at det er en forløsning endelig at høre igen hos Manowar.
Teksterne kender vi som sagt alle. Men det Manowar rent faktisk formår med denne udgivelse er, at skrive numre der kun efter ganske få gennemlyt sætter sig i ens hukommelse. Hør blot den fremragende – ja uha skræk og rædsel – nærmest poppede Touch The Sky, som jeg spår til at blive en ny-klassiker ikke bare i Manowar’s sætliste men også i heavy metal verdenen. Et yderst fængende omkvæd og hookline!
De store, bombastiske og episke ballader er udover teksterne det næstmest forventede hos Manowar og selvfølgelig skal vi heller ikke her snydes på denne udgivelse. Righteous Glory er en rigtig Manowar-ballade. Vind i håret og de store armbevægelser, dog igen uden videre brug af overdreven kor og keyboards. Det hele er holdt på et minimum og så formår bandet igen, at skrive den memorable melodi.
Produktionen er blevet betydeligt bedre end på den første version. Joey DeMaio’s bas er desværre fortsat fuzzed, men har gudskelov meget mere dybde end på den første version. Desværre lyder guitarene også en smule indelukket og kommer ikke rigtig til sin ret. Trommerne derimod er tørre og massive og igen er det herligt, at det hele ikke er sovset ind i overdreven brug af keyboards.
Jo Lord of Steel er alt hvad en Manowar-fan har ventet på. Denne gang med en instrumentering skåret helt ind til benet og med de rette sange skrevet.
De endnu ikke officielle rygter fortæller, at Manowar kommer forbi Skandinavien i 2013. Lad os med denne udgivelse håbe, at det også betyder lille Danmark! Den her plade fortjener i hvert fald at blive spillet live!
Manowar – The Lord Of Steel udgives via Magic Circle Music/Playground d. 19/10