Vi er her klar med tredje del af vores Wacken Open Air dækning, der denne omgang byder på alt fra symfonisk black metal, til psykedelisk sludge og thrash!
Dimmu Borgir 3/8 2012, Black Stage
Fredag aften havde der været.. Ja lad os sige det mildt – en DEL regn! Og det er tydeligvis kommet bag på Wacken, for flere steder på pladsen er nu spærret af og folk er placeret midt i et kæmpe kaos af vand, mudder, security og bolchebånd. Bedre bliver det ikke af at der nu er 15 minutter til et af de mest ventede bands på hele festivalen går på – nemlig det norske symfoniske black metal band Dimmu Borgir, med deres unikke orkester-optræden.
Hul i kaos, hul i regn og mudder! Vi fik kæmpes os uden om mængden og rundt om scenen, således vi fik en ganske glimrende plads, bedst som bandet skulle til at gå på, til øredøvende jubel!
Men det hele kunne ikke undgå at føles en smule undervældende at opleve dem på scenen.. Jeg ved ikke om det bare var for høje forventninger, men ting såsom at lyden var virkeligt VIRKELIGT lav i starten af koncerten. (Altså, vi stod max 20 meter fra scenen og vi kunne tale sammen uden at hæve stemmerne.. Ikke iorden). Og så virkede hele det orkestrale udtryk lidt for pænt i forhold til at det er et fucking norsk black metal band vi har med at gøre her. De skal udstråle frygt, kulde, død og ødelæggelse – ikke chardonnay, monokel og pingvin-smoking.
Selvom Dimmu Borgir nylig(s)t har udgivet den glimrende plade “Abrahadabra”, hvor det orkestrale specielt er i højsædet, var det klart de ældre numre, såsom Vredesbyrd (fra Death Cult Armageddon) og The Serpent Offering (fra In Sorte Diaboli) som fungerede aller bedst – det klæder nemlig Dimmu Borgir at være mere Mayhem og mindre Mozart.
Det var flot, pænt, storslået og gennemført.. Men black metal skal nu i min bog være mere beskidt. Så Dimmu Borgir fik altså ikke trukket den helt i land.
Kylesa 4/8, 2012, Headbanger Stage
Mudderet har snart vundet over de trætte festivalgæster, og lørdagens fremmøde til koncerterne var også til at se og mærke på! Amerikanske Kylesa, der ellers nyder stigende popularitet, måtte derfor spille for et halvtomt telt. Hvilket var ærgerligt! For med de 35-40 minutter som de havde fået tildelt, udnyttede de til fulde, og kom godt rundt om deres repertoire bestående af psykedeliske sludge metal! Det var primært den nyeste plade “Spiral Shadow”, der blev spillet numre fra, hvilket ikke gør mig noget overhovedet! Tired Climb, Don’t Look Back og Crowded Road satte os på et mudret syretrip så alle fremmødte stod og svajede, holdte hænderne i vejret og drømte sig til en tid med fri kærlig og psykedeli!
Kritikpunkterne jeg har at sætte på denne koncert er dog ikke så meget Kylesa’s skyld – for 40 minutter er alt for kort tid til at blive ordentligt opslugt af deres lettere utilgængelige form for metal, og mange mennesker valgte også derfor at forlade showet før ekstranumrene kom på – lidt en skam. Men da de kom tilbage på scenen til lyden af energibomben Scapegoat fra pladen “Static Tensions”, kunne jeg i hvert fald ikke stå stille!
Kylesa spiller d. 18/8 på Gimle i Roskilde, og der er stadigvæk billetter! Her kommer de forhåbentligt til sin ret og giver sig selv plads til at opsluge os i deres musik – det fortjener de!
Testament 4/8, 2012, True Metal Stage
Testament har i lang tid været et band der har fascineret mig, men aldrig har haft tid til at gå på opdagelse i! Det var faktisk først da de udgav den helt nye plade “Dark Roots Of Earth” at det gik op for mig hvor meget røv dette band egentligt sparker!
Solen var så småt begyndt at skinne over pladsen, hvilket egentligt passede fint til bandets positive og udadvendthed på scenen. De var glade for at spille, glade for Wacken og klar på at rive os rundt til en omgang sprød thrash metal!
Der blev indledt med åbneren “Rise Up” fra “Dark Roots..”, hvilket var ganske glimrende, mest på grund af det catchy råbe-med omkvæd “When I say rise up, you say WAR – Rise up – ‘WAR!!'”. Så var vi med, klar og oppe og køre! – skide godt!
Desværre pga. det utroligt dårlige vejr, var pladsen mudret og folk var derfor ikke så tændte på udladningen af energi, som de nok ville være hvis underlaget var stabilt. Men what the fuck! Det er sgu da derfor Testament har lavet nummeret “Into The Pit”!! BUM – så var der mudret circlepit for alle pengene, der samtidigt fik bandet til at lyse op og stråle af energi. Helt tabt var vi ikke!
Højdepunktet for mit vedkomne, udover ovenstående “Into The Pit”, må nok være “hittet”, More Than Meets The Eye – her kan alle sgu råbe med på en gang “wååå åååh”. Thrash metal handler nu en gang om energi, headbanging, tight spil samhørighed i metallens inderste glohede kerne. Og det bragte Testament til os!
Lidt skuffet kan man dog blive over at de valgte hele fire nye numre, frem for at give os en klassiker som “Souls Of Black”. Nå, det må blive næste gang! (*Host*, book dem da lige til Copenhell, *Host*)