Den står på død når obSCENE i Roskilde går i luften igen efter sommerferien.
obSCENE er oven på igen efter indbruddet tidligere i år. 25 august er spillestedet klar med et brag af et sæsonstart, hvor der holdes dødsmetalaften.
Aftenens line-up er Chainsaw Fisting fra Århus, Abscission fra Roskilde og Decay of Existence fra København.
For at fejre sæsonstarten og de fede metalfestivaler sommeren har budt på, giver obSCENE en gratis øl fra kl. 20-21 til de gæster, som har årets Copenhell eller Wacken armbånd på \m/
Indgang kommer som sædvanligt til at koste 50 kr., og dørene åbner kl. 20.00.