Tirsdag-aften i Brøndby vil blive husket for følgende: Fadøls-sammenkomst med og for hr og fru DK, en glæde ved ren opvisning i klassisk hård rock og en blues i tomgang.
Thin Lizzy
Thin Lizzy var blevet hevet med som en såkaldt special gæst denne aften. Og hvilken gæst! Okay, det vil være en underdrivelse at sige, at bandet fra Irland stiller med originalt line up. Faktisk er der kun halvanden originalitet i det line up der trådte på scenen denne solbeskinnede dag i Brøndby. Trommeslager og founder Brian Downey og guitarist Scott Gorham. 
MEN, når dette band alligevel spiller med en så stor spilleglæde – og ej at forglemme et sublimt sammenspil – så synes alt det med line uppet for en stund at være glemt til fordel for de hits vi fik serveret. Som åbneren Are You Ready, Jailbreak, Whiskey In The Jar og Boys Are Back In Town.
De klassiske rock-klichéer blev luftet til fulde. Men det virkede for bandet fik gang i et ellers halv-dødt publikum. Dette til skriver jeg den førnævnte spilleglæde for og et Thin Lizzy der var tilstede i nu’et!
Det var ikke mindre end herligt at høre Thin Lizzy’s signaturlyd – de harmoniske guitarer – blive luftet denne dejlige sommeraften og ja, det kan godt være at Ricky Warwick ikke lige frem er Phil Lynott – langt, langt fra. Og selvom det er uundgåeligt at undgå sammenligningen så gjorde Ricky Warwick en pæn, om ikke en super god præstation.
Thin Lizzy beviste denne aften, uden brug af hverken visual-effekter, lys eller røg, at hard rocken lever i bedste velgående og at denne musik og disse hits er udødelige.
En dejlig koncert på en dejlig aften!
ZZ Top
Og så videre til aftenens hovedattraktion: ZZ Top. Det kan sgu godt være at D’herre fra Texas svinger i deres sammenspil og at de generelt bare er THE coolness på scenen. Men deres blues klingede hult denne aften i Brøndby, hvor intet var overladt til tilfældighederne.
For undertegnede er en god rock n roll koncert først god, når det musikalske-udtryk, sammenspillet og glæden ved at stå på scenen og optræde skinner igennem til sit publikum. Og her magter ZZ Top kun det første denne aften. Bluesen svinger som den skal. Men det gør showet i midlertidig ikke. Det hele virker for professionelt og er alt for gennemarbejdet. Det keder simpelthen størstedelen af publikum. Først midtvejs i sættet synes Billy Gibbons, Dusty Hill, Frank Beard at åbne op for glæden ved at optræde for det danske publikum med det gamle MTV-hit Gimme All Your Lovin’.
Scenen er til aften stadset op med tre storskærme der skiftevis viser bandet under aftenens koncert og deres musikvideoer. Simpelt og ikke videre spændende. Sjovt jo måske, men mere er der altså heller ikke i det.
ZZ Top lukkede og slukkede med de obligatoriske Sharp Dressed Man, Legs, La Grange og Tush, til glæde for det danske publikum, der først tilsidst blev vækket op til dåd i ZZ Tops langsommelige blues-seance, efter endnu en dag på kontoret for blues og coolness.
