Velkommen til det der nok er det tætteste vi kan komme på en objektiv anmeldelse af en koncert…

Objektivitet er måske så meget sagt, men jeg skal dog sige at jeg kun bevægede mig ind under dugen på Arena-teltet denne lørdag aften, af mangel på et hårdtslående program. Af det musik jeg havde hørt med Refused inden festivalen var kort sagt alt alt al for mærkeligt til min smag – for meget gøgl og for mange armbevægelser i utallige retninger, gav mig et usammenhængende billede af hvad de vil og hvor de vil hen med musiken. -Ganske mærkeligt, for på papiret burde jeg være selvskrevet fan af dette band.. Mystisk!

Nå, jeg havde fået en ok plads i pitten, lidt tilbagelænet med armene over kors.. Helt ringe brug af tiden var det jo ikke ligefrem.. Det gigantiske front-drop (er det et ord?) der prydede scenen, fik ordet “REFUSED” til at lyse op da scenens spots ramte det, til tonerne af en meget storladen intro.. Man kunne ligesom forvente formatet og størrelsen af det vi skulle være vidne til – og de mange hujende, råbende, skrigende og klappende folk hjalp også en del til!

Bandet gik på scenen, bag tæppet, og det cirkus vi nu skulle være vidne til blev blæst igang samtidigt med “front-droppet” blev.. droppet.. – festen var igang!

Jeg kender ingen titler på deres sange udover “New Noise” (som jeg fik en lille video af nederst på siden her), så jeg kan desværre ikke pinpointe de sangmæssige højdepunkterne til koncerten – men et højdepunkt er uden tvivl frontmand Dennis Lyxzén! Den mand er så allestedsværende og så velovervejet i hvert enkelt move han laver på scenen, at det er svært ikke at tro hele seancen er professionelt koreograferet. Og var det ikke for den ufattelige spilleglæde og netop indlevelsen, så ville jeg også tro det var tilfældet. Men energien var oprigtig, og jeg lod mig selv rive med fra start af!

Sangene lyder nu ikke nær så gøglede.. En live-oplevelse med Refused gav musikken mening, så nu kan jeg så blot stå tilbage med mine ny-indkøbte Refused-plader og ærgre mig over at jeg nok aldrig kommer til at opleve dem igen…