Get ready to be SICK!!

Så er det snart tid til blod, splat, gore, horror, monsterdrinks, pig-screams og selvfølgelig death metal og grind når HC Andersens helt egen eventyr-by på Fyn i en weekend bliver voldtaget af sortklædte metalheads, til intet ringere end Danmarks nyeste svar på en brutal death metal festival: SICK FEST!

Metalfestivaler har vi , gudskelov, efterhånden en del af i Danmark. Dog er der ingen festival der kommer i nærheden af et så brutalt og undergrunds-orienteret program som Sick Fest 2012. I alt optræder 22 internationale og 6 danske bands på festivalen.

Her vil du bl.a. kunne opleve Amagortis fra Schweitz. Bandet har siden dannelsen i 2001 spillet en yderst brutal og groovy death metal. I 2004 udgav bandet deres debut “Abominable.” “Abominable” blev på daværende tidspunkt distribueret og udgivet af bandet selv. I 2007 så “Pre-Natal Cannibalism ,” bandets anden udgivelse, dagens lys, og nu udgivet på Fastbeast Entertainment. Et album der var endnu mere brutalt og guttural end forgængeren. Bandet har idag udgivet deres tredje album “Intrinsic Indecency” og består af medlemmerne Daniel (guitar og kor), Pascal (vokal), Ruppi (trommer) and Marc (bas). – Jo Amagortis skal nok sørge for at blodet kommer til at sprøjte på Sick Fest, hør bare:

Et af de mere vilde bekendtskaber man kan gøre sig ved dette program er med bandet VAGINAL PENETRATION OF AN AMELUS WITH A MUSTY eller slet og ret VxPxOxAxAxWxAxM! Med dét logo var jeg simpelthen nødt til at tjekke bandet ud. Også bare for at se hvad der egentlig stod på logoet.

Siden 2008 har bandet fra Østrig spillet en ganske (og det er ment i bedste hensigt) vulgær og frastødende omgang goregrind. Selv udtrykker de det således: “Goregrind and slamdeath, which means dancing parts ala cock and ball torture alter with groovy and brutal waves of slam-attacks.” Vokalist Franz Stockreiter grynter sig igennem numrene på den mest vulgære måde jeg sjælendt har oplevet før. Tjek det her band ud på Sick Fest – det skal nok blive noget af en syg oplevelse er jeg sikker på! Kald det Snuffgrind!

Dansk skal man selvfølgelig ikke snydes for på årets Sick Fest. Her er Rotting Hope et af de 6 danske af slagsen i år. Bandet er relativt nye på scenen og spiller en yderst brutal slam death metal med inspiration hentet fra old school og den svenske death metal scene. Live er bandet en energibombe. Det har jeg selv måtte sande på egen krop på bl.a. Obscene i Roskilde hvor jeg sidst har oplevet bandet. Der er virkelig noget at glæde sig til! Rotting Hope har fat i noget!

Disse tre bands samt tonsvis af flere, er hvad der skal få din grundvold til at ryste og hovedet til at eksplodere i de tre dage i Odense til Sick Fest. Men Sick Fest er så meget mere end bare musik. Det har jeg måtte sande ved de mange opdateringer på facebook bl.a. For er der noget jeg synes Sick Fest har været gode til op til denne festival, så har det været promovering!

Jeg elsker når en festival tilbyder en masse ekstra lir. Og det er netop hvad Sick Fest gør! I pure Wacken-style tilbyder Sick Fest nemlig en såkaldt Sick Fest Package (limited selvfølgelig), som man kan købe med billetten. Denne pakke indeholder noget fucking sejt merchandise der er ren guf for metalhovedet. Lige fra shotsglas til keyhangers med øloplukker. Ørepropper til Qorn Drink og event t-shirts. Jeg synes fandme det holder! Tjek det selv ud!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ej heller på Sick Fest er alkohol en mangel. Festivalen har 3 barer. Én udendørs og to indendørs. Udendørs-baren appellere i bedste MONSTER-stil til at drikke igennem. Baren er nemlig sponsoreret af Monster energy og serverer alt fra Jäger Monster, Vodka Monster og Toxic Waste Slushice (Slushice + Vodka + Monster). De resterende barer serverer ØL! Masser af ØL! – fra Odense selvfølgelig. 

Ellers er der ikke meget andet at sige, end hvis du er den vilde growler så prøv kræfter med crowl karaoke. Er du manden der har det bedst med en luftguitar så gå i krig med air guitar contest. Måske er Gory Stripshow noget for dig? I hvert fald er DJ Gothcrusher og DJ Miss Gore klar til at underholde os metalheads før og efter koncerterne!

Jeg har kun en ting at sige: SIIIIIIIIIICK !!

Den første udgave af Sick Fest finder sted i Farvergården 7 i Odense d 21-23 juni.

Køb billet og se det fulde lineup til festivalen her – skynd dig! Der er få billetter tilbage og du vil vel ikke gå glip af at få dette smukke armbånd rundt om dit blødende håndled!