En dag i de hårde toners tegn. Det lagde bravt ud med kanalrundfart med Copenhell Metal Cruise og sluttede med et brag, da hardcore-metallens fineste lagde Pumpehuset ned. (foto: Jacob Dinesen, devilution.dk)
 

 

 

 

 

 
 
 
 
 

Copenhell Metal Cruise
OHØJ MÅH’FÅGGERS! København gav os silende regn, imens 100 kampklædte metalbæster ventede på at galionen lagde til kaj, og røvertogtet kunne begynde. Lidt en moodkiller at vente imens tordenguden lader vandet ud over os. Men det skulle ikke ødelægge dagen, og guldøllerne fik da også sit indtog i blodet på os – så det glemte man hurtigt!
Hvad der så var perfekt, var at så snart båden lagde til, stoppede regnen – og solen kiggede endda frem i korte øjeblikke!

Denne tur kan bedst beskrives som 3.G vognturen igennem byens gader, med alkohol, tilråb og høj (metal)musik. Satme god stemning! Jäger-shots, 0,5 liters gulddamer og Red Bull – alle til 10 kr. Fuck yeah!
Copenhell – hør min bøn! Dette skal fortsætte! Til næste år har I mindst 3 både, endnu større anlæg og flere pitstops med sjove events og så et brag af en koncertfinale med et hovednavn der kan samle masserne. Ok, lidt høje krav – men udvidelse er på sin plads, for en success er hvad der står i panden på denne jubelidiot!

(foto: Jacob Printzlau)

 

 

 

Every Time I Die, Cancer Bats m.fl.


Jeg skal absolut ikke lægge skjul på at Copenhell efterhånden havde fået sørget for en solid promille i mit blod, så mange af aftenens begivenheder er lidt slørede. Så I får dem så godt jeg nu kan huske!

Et stop forbi grill-boden, en tur i baren, power-shopping i merch-boden og klar til de første bands på scenen!

***Content not found, please check memory core***

Godt så….. Make Do And Mend og Set Your Goals har ikke gjort den største figur af sig selv, til at have indtryk på morgendagens blackout – af de få snapshots jeg kan huske, mindes jeg at have kastet et til flere bandeord efter Set Your Goals, så det var vidst ikke fedt.. Men hvad ved jeg?!

 

Cancer Bats
BOOM MOTHERFUCKERS! Sidst jeg oplevede Cancer Bats, var ca. et år siden på The Rock – og jovist! Det var da mega fedt, de gik amok på scenen, spillede godt og folk var da også friske.
Men det bands der entrerede scenen var ikke det samme! Den lidt barnlige punk-uskyld de besad dengang, er nu skiftet ud med professionalisme, skærpet kontakt til publikum, intensiveret spilleglæde og stram levering. At de lægger ud med deres Beastie Boys cover “Sabotage”, der normalt er en afslutter, er bevis herpå. Selvtillid så det batter!
Showet igennem var præget af både nyt og gammelt, alt med lige stor gennemslagskraft til at holde gejsten i lige fra start til slut.
Absolutte højdepunkter fra deres sydstats-hardcore set, var numre som Lucifer’s Rocking Chair, Hail Destroyer og Sorceress samt R.A.T.S, Road Sick og Bricks And Mortar fra deres geniale nye plade, Dead Set On Living.
Cirka to minutter efter koncerten var færdig, kunne man finde frontmand Liam Cormier nede i merch-boden igen, klar til at møde sine fans. De kører sgu god stil hele vejen igennem.

Koncertens eneste minus var at den var alt alt alt for kort (ca. 45 minutter)

 

 

Every Time I Die
Dette er et band jeg har set frem til at opleve meget længe! Da jeg i sin tid begyndte at sætte pris på en hurtig guitar og skrig og growl frem for sørgmodige sangere, var Every Time I Die et af de første bands til at entrere mine playlister.
De lagde ud med nummeret Underwater Bimbos From Outer Space fra den glimrende nye plade Ex Lives, og koncerten var, i forhold til Cancer Bats koncert, meget mere præget af kaos og energi – desværre lidt for meget. Hele koncerten igennem var lydniveauet for det første alt alt alt for højt. Og så havde jeg lidt det indtryk at det hele var lidt indstuderet og rutinepræget og der var ikke den samme kontakt til publikum som vi oplevede tidligere.
Bandet fik tonset sig igennem nyt og gammelt – alt fra gamle klassikere som The New Black og We’rewolf, til nyere som Wanderlust og Typical Miracle.
Publikum kvitterede med at adlyde hvert et ord Keith Buckley kom med og gav en mindst ligeså energisk optræden.

Det var en aften med gang i! Og min krop kan stadigvæk mærke den dejlige smerte af at havde været til en fed koncert!