Som den faste læser vil vide, er det ikke længe siden at vi anmeldte en D-A-D koncert her på sitet.  

Men for denne specielle aften kan jeg simpelthen ikke lade vær med at komme med et par ord! For det var virkelig en helt særlig aften.

D-A-D og Ungdomshuset – et lykkeligt par der ikke har set hinanden siden start – og midt-80erne. Nu var bandet tilbage i Ungeren (okay godt nok ikke på Jagtvej – men principielt det samme foretagende, som dengang). Meget er selvfølgelig sket med tiden og D-A-D er vokset sig kæmpe store herhjemme i mellemtiden.

At skulle opleve D-A-D på dén scene på dét sted havde jeg aldrig turde håbe på at skulle opleve. Og efter jeg så dem i Falconér for et par mdr. siden – en koncert jeg ikke ligefrem var jublende lykkelig over, var jeg ekstremt spændt på at se dem i Ungdomshuset, hvor alt var barberet ned til et par forstærkere, et trommesæt og et banner – Rock n roll!!

Fra første akkord satte ind på A New Age Moving In var energien blandt publikum elektrisk. Aldrig har jeg oplevet en så tændt crowd til en D-A-D-koncert før. Der blev moshet, crowdsurfed, hoppet, skubbet, mast og flere røg decideret på røven direkte på gulvet til den helt store guldmedalje. Nogle ville måske mene at det gik for vildt for sig derinde. Men energisk var det sgu og det smittede i aller største grad af på bandet, der var et helt andet sted rent mentalt end i Falconér.

Det klædte D-A-D at vende tilbage på den lille scene i Danmark istedet for de store idræts-sale. Tæt på deres publikum – lille og pakket! 

Hvad der desværre har været kendetegnet hos D-A-D de sidste par år har været deres mangel på variation i setlisten. Bandet kører for meget på rutinen på de klassiske sange og glemmer egentlig hvor stort et katalog de har begået efter 30 år sammen. Denne aften blev det gjort til skamme. Jeg måtte nærmest knibe en tåre, da aftenens ultimative højdepunkt var da tonerne til den gamle indianer-rocker Never Never (Indian Love) fra 1983 satte igang og sendte bølger direkte tilbage til D-A-D’s egen tid i Ungdomshuset. Det var så gennemført og så rigtig at høre det nummer på dét sted igen.

Aldrig har jeg været så glad for at høre 80’er-numre som Never Never, Jackie O og Isn’t That Wild på netop dét sted. Rammerne var perfekte, publikum var tændte og D-A-D kvitterede med den bedste setliste og optræden jeg har set i mange, mange år.

Endelig er mit ønske kære D-A-D: Hold en pause med alle de sommerfestivaler, skrald alt det hvad der hedder scene-lir væk og drag afsted på en klub-tour i Danmark istedet. Det klæder jer sgu at være så tæt på publikum!

D-A-D var denne aften Disneyland After Dark igen og hvor var det en smuk, smuk oplevelse!