For undertegnede begynder lørdagen med morgenmad på – måske – Danmarks bedste burgerbar “Byens Burger.” En ordenlig motherfucker af en burger og så er bunden til en god dag fyldt med død, black og en omgang red, hot ‘n’ heavy ligesom lagt!
Det er idag demonstrationen kommer til byen og politiet er så småt ved at stille op på alle gadehjørner omkring Voxhall, da jeg bevæger mig over mod spillestedet.
Inden de internationale bands skal spille senere på aftenen står den på 4 danske af slagsen og første skud i bøssen er lokale Diamond Drive, der åbner anden dagen med deres melodiske metal med hardcore elementer (en del breakdowns!). Bandet åbner med en ganske fed energi og os der er tilstede for os sgu’ egentlig en meget god start på dagen. Bandet holder sig bestemt ikke tilbage på trods af det tidlige tidspunkt. Der bliver fyret en masse jokes af og kommunikationen med publikum er ganske god! Diamond Driver åbner festivalens anden dag godt og solidt!
Næste band på scenen er københavnske Mordax. Bandet udgav i februar deres debut “VIOLENCE FRAUD TREACHERY” og deres lyd kan vel bedst beskrives som en ganske tidstypisk mix af thrash og død. Hurtige riffs med growl. Hvor Diamond Drive forinden havde udvist en masse energi savner man hos Mordax selv samme denne dag. De var måske en smule påvirket af de svage fremmøde så tidligt på dagen og leverede en ganske middelmådig koncert, der ikke for alvor sparkede højpotent røv. Synd og skam. Faktisk var det først da Metallica’s klassiker Ride The Lightning blev leveret som sidste nummer, at der foralvor kom en smule gang i den. Jeg glæder mig til at opleve Mordax igen foran et langt større og tændt publikum i en svedig klub. Der tror jeg de for alvor kan sparke røv!
Efter en kort pause er det tid til tredje danske band denne dag. Og meget kendetegnet de to tidligere bands lyd er der endnu engang tale om et death/thrash-band, de gendannede Slow Death Factory. Bandet spiller en ganske groovet death metal. Men ligesom med Mordax forinden savner man simpelthen energi og tilstedeværelse. Bandet står i deres positioner og headbanger en smule til de groovye riffs gennem hele koncerten og bliver simpelthen kedeligt i længden. Riffsne og numrene er sgu fede nok men leveringen denne dag er ikke i top. Særligt slemt bliver det, da guitarene midt i numrene denne dag går ud af tuning – det lyder mildest talt ad helvede til.
Crocell derimod kunne sgu deres shit og leverede en ganske godkendt præstation, med deres bud på brutal død. Her var den energi man savnede hos de foregående bands og publikum var da også stillet mere talstærkt op for at støtte de lokale drenge fra Århus.
Efter Crocell er det tid til at få lidt til maven af både vådt og tørt. Dette bliver gjort tids nok til at opleve de søde piger i H.O.T.E.L og deres fine lille danseopvisning. Rimlig malplaceret men what the fuck, de fik da samlet mændende i salen.
Endstille er næste band på scenen. Jeg glæder mig til at opleve disse sorte herrer fra tyskland. Og fremfor alt et band der spiller noget andet end hvad vi har oplevet med de sidste 4 bands (se variation!). Det er første gang jeg oplever Endstille og tyskerne skuffer da heller ikke SÅ voldsomt igen denne aften. Hvad der kendetegner Endstilles koncert denne aften er en ganske energisk koncert med et ret monotomt udtryk og en helvedes masse vand/øl-pjaskerig fra scenen og ud mod publikum. For Endstille virker det som endnu en dag på kontoret og pauserne mellem numrene bliver en kende for lange, så energien i koncerten bliver trukket en smule ud. “would you like a beer” råber sanger Zingultus flere gange ud til os og ud bliver der sprøjtet den ene guldbajere ud efter den anden. Ganske festligt – men for helvede spil nu bare musikken. Endstille spiller en voldsom og brutal black metal uden mange variationer denne aften. Således blev en aften med stor vægt på black og død skudt igang med Endstille.
For død er hvad der venter os efter Endstille med svenske AEON. Bandet er sammen med Decapitated de to største dødsmetalbands på RMF i år efter Aborteds aflysning. Publikum er da også stillet talstærkt op da svenskerne entrerer scenen. AEON får ganske godt fat i publikum med deres burtale old school death metal, men ellers bliver koncerten denne aftenen kendetegnet ved en del tekniske problemer, der burde være blevet løst meget hurtigere end hvad tilfældet er. Tommy Dahlström vokal falder hele tiden ud og ødelægger stort set alt for frontmanden, der kæmper og kæmper med sin mikrofon. Hvorfor skifter du den ikke bare?! Og netop Tommy Dahlström’s vokal lyder denne aften utrolig slidt og tynd – hvad dette kan skyldes ved jeg ikke, men godt lød det i hvert fald ikke. AEON bliver aldrig nogen rigtig god koncert.
Men så er det godt vi har en mand ved navn Hoest og et band vednavn Taake til at rette op på dette. For magen til en energisk, ond og fremforalt varieret koncert skal man sgu spotte længe efter for at finde på denne, desværre, ganske middelmådige lørdag. Taake leverer alt det der er en metalkoncert værdi! Bandet ligger ud med Nordbundet fra deres nyeste album Noregs Vaapen og derefter går det ellers slag i slag med den mest klassiske norske svarte metal der findes. Bandet optræder som så altid i fuldbelagt corpsepaint og salen er godt fyldt til denne koncert. Hoest er en maniac på en scene. Manden løber rundt, svinger og kaster sit mikrofonstativ op i luften, kaster med øl ud på publikum og flasher det norske flag. Alt er således som det skal være til en intens black metalkoncert. Jeg oplevede Taake første gang da bandet spillede en fantastisk koncert på The Rock sidste år i oktober. Denne aften var ikke mindre fantastisk og da tiden synes at være gået, bliver scenelyset tændt og scenetæppet trukket for allerede inden Hoest og co. har spillet færdigt. Hold da kæft en afslutning på festivalens bedste koncert. Jeg turde sgu ikke være den stagehand der stoppede Hoest i en koncert. Lever manden overhoved idag?
Taake’s massive koncert sidder stadig hårdt i kroppen da endnu et norsk black band efterfølgende går på scenen. Keep Of Kalessin er Lørdagens hovednavn og næsten ligesom til Evergrey er salen faretruende tomt. Dog ikke på samme niveau som dagen før. Jeg er spændt på hvordan Keep Of Kalessin vil takle opgaven at spille efter Hoest’s brutale fest. Bandet gør dog en ganske god figur med en setliste der primært består af nyere numre fra “Reptilian” fra 2010. Og fraset den ganske forfærdelige melodigranpris sang “Dragontower”, er der smæk for alle pengene hos Keep Of Kalessin der lyder som et thrashet black metalband med episke elementer fra bands som Dimmu Borgir . Bandet kæmper dog med et publikum der igennem heledagen har lagt øre til det ene døds og black metal band efter det andet. Folk er simpelthen blevet trætte. Keep Of Kalessin leverer en godkendt præstation.
Så er det en tur i baren inden vi ENDELIG får noget der minder om en smule variation denne lørdag. Det er blevet tid til at slå bremsen en smule i med danske Pretty Maids der lukker og slukker festivalen med en brag af en koncert! Vi har været igennem død og black det meste af dagen og til slut er det det danske heavy metal band der giver os årets udentvivl største fest. Publikum må have sukket efter noget andet end blast beat og growl for det virker som om, at det er et helt nyt publikum der står foran det gamle band fra Horsens. Bandet spiller i aftenens anledning et ganske hårdt set med fokus på det gamle shit. Paul Christensen er den perfekte frontmand og får hele salen gejlet op til fællessang. Det virker som om at der i bandet har været lettere diskussion om “Please Don’t Leave Me” overhoved skulle på settet denne aften – klientellet taget i betrækning. Men spillet blev den dog og hvor var det dog en fantastisk oplevelse at se de mest hardcore black og døds metallere med armene på hinandens skuldre stå og synge med på omkvædet. En fantastisk afslutning der massivt blev fuldendt med “Red, Hot and Heavy,” “Back to Back” og “Future World.”
Alt i alt er Royal Metal Fest 2012 en godkendt fest. For mit eget vedkommende synes programmet ikke at være middelmådigt pga. et sæt større manglende navne (stor betyder ikke det er godt), men mere en mangel på variation – publikum var simpelthen mætte til sidst. Specielt lørdagen er præget af en enorm mængde døds og black metal, der først for alvor viste noget andet med Pretty Maids. Derudover vil festivalen blevet husket for den kedelige demonstration, der bestemt nok har været én af årsagene til det lidt tynde fremmøde. I den forbindelse skal gives en stor, stor hånd til RMF-Crew, der kæmpede en sej kamp om at holde festen igang lørdag-eftermiddag. Det er satme godt gået og stor ros fra blastbeast.dk
Royal Metal Fest 2012