All-star metalbandet Unisonic, der består af tidligere og eksisterende medlemmer af hhv. Helloween, Gamma Ray, Gotthard, Krokus og Pink Cream 69 har netop udgivet deres debut.

I den forbindelse fik vi på Blastbeast.dk muligheden for et lynhurtigt interview med guitarist Mandy Meyer (ex- Krokus og Gotthard).

Beskriv kort den basale idé med bandet Unisonic – hvordan begyndte det? 

Ideen var at søge efter den optimale lyd, der passer godt for Michael (red. Kiske) (Michael har efter sin tid med Helloween været ude af metalverdenen og har først med div. gæsteoptrædender hos Avantasia fundet tilbage til den hårdere rock/heavy metal med Unisonic). Det startede meget interessant, og vi skrev derfor en masse sange.

Lyden er meget unik – fra rock n roll til power metal og alt midt imellem.

Unisonic’s musikere kommer fra meget forskellige musikalske baggrunde, og det kan man helt sikkert at høre på lyden, som vi producerede. Michael Kiske og Kai Hansen har begge rødder i powermetal med bands som Helloween og Gamma Ray. Dennis Ward og Mandy Meyer har med bands som Pink Cream 69 og Gotthard spillet en masse hard rock.

Hvor får bandet deres inspiration fra i skriveprocessen?

De fleste af sangene er meget nye ideer og nogle få er ældre stykker musik, som har været liggende i et længere stykke tid. Disse har vi så kunne finde frem igen og arbejde på med forskellige indgange.

Dit yndlings-nummer på Unisonic? 

Det er meget svært at sige, men måske med en smule mere afstand efter udgivelsen og når der er gået et stykke tid vil jeg have lettere ved at svare på dette.

I var nødt til at aflyse jeres release-fester pga. den enorme opmærksomhed Unisonic har i øjeblikket. Hvordan føles det at bandet har fået en så stor opmærksomhed fra fans og musikpressen? 

Det føles fantastisk og du ved, vi har brug for dette for at komme ud og spille en masse koncerter i fremtiden.

Mange ser dette som den ENDELIGE genforening af Michael og Kai – ser du det også sådan, eller mener du, at fokus bør være på hele bandet?

Det er jo lidt af en genforening mellem de to. Men egentlig burde det ikke handle for meget om de gamle Helloween-sange eller bandet. Det er dog dejligt at spille nogle af de gamle Helloween-sange live dog.

Hvad er det næste vi kommer til at se til Unisonic? – Nogle danske koncerter i fremtiden?

Vi vil spille en masse koncerter. Vores tour starter i Sydamerika derefter vil vi spille en masse festivaler i Europa til sommer. Danmark er ikke med på turné-listen endnu, men jeg håber, at dette vil ændre sig.

Endelig vil vi sige tak til Mandy for at tage sig tid til at besvare spørgsmålene. Du kan læse en fyldig anmeldelse af Unisonics debut, der netop er udkommet i butikkerne. Tjek bandet ud hvis du er til hard rock, heavy- og powermetal