Jeg har ikke længere tal på hvor mange gange jeg har oplevet D-A-D live. De er og bliver Danmarks bedste liveband. Men denne aften i Falkoner viste desværre alt for lidt af den magi og fest D-A-D’s koncerter normalt er garant for.

Jeg var og er fortsat henrykt over D-A-D’s seneste udspil, som jeg mener er den fødte live-skive. Derfor var mine forventninger også store til denne sidste koncert på Fast on Wheels touren i deres egen hjemby København. Bandet har spillet Europa tyndt og været på en solid Danmarks tour inden de kom til Falkoner denne aften. Og det burde derfor være et band i topform.

Uden den ellers vanlige intromelodi kommer Jesper Binzer gående ind på scenen sammen med Cobber (Jacob Binzer, guitar) og sætter riffet igang til A New Age Moving fra det nye album. Men det virker underligt energiforladt. Guitaren kommer slet, slet ikke ordenligt igennem fra starten, hvilket jeg tror skyldes, at Cobbers amp satte ud flere gange i løbet af koncerten. Bandet kommer ikke særlig godt fra start og det sætter en kedelig dæmper på et tamt publikum, der er totalt fraværende under stort set hele koncerten.

Gudskelov sætter energiske Jihad ind med det samme efter den tamme åbning og man mærker igen den vanlige energi fra bandet. Desværre er dette kun kortvarrigt og lige meget hvor meget Jesper Binzer forsøger at hive sit publikum op til det acceptable er det denne lørdag-aften en tam og meget stillestående crowd. Ikke en let opgave for bandet.

Scenen er som på resten af touren utrolig flot sat op, med en kæmpe storskærm formet som bandets ikoniske flag på det nye album. Igen vinder bandet på deres show, som simpelthen er international topklasse. Det gør de nye numre så desværre ikke må jeg erkende. De blev denne aften leveret utrolig energiforladt og meget langsommere end på studieudgaverne. Derudover over er jeg ikke den største fan af Cobber’s nye Fuzz-sound live, som blev introduceret første gang med Monster Philosophy. På skiven fungerer det – ikke live!

Men hvor de nye numre ikke sat ind hvor de skulle gjorde de gamle nytilkomne det heldigvis. D-A-D har et kæmpe bagkatalog og som gammel fan har jeg ofte undret mig over, hvorfor de ikke forsøger at fornye deres setlister langt mere end de gør. Selvfølgelig kan man ikke forvente en D-A-D koncert uden hits som Bad Craziness og Sleeping My Day Away, selvom langt størstedelen af publikum vel minimum har set bandet to gange i deres 30 år lange historie og dermed også de to numre. Det kunne dog bestemt heller skade hvis Sleeping My Day Away soloen blev halvt så lang som den er nu-til-dags, hvilket kunne være med til at give plads til et nummer eller to mere i sættet!

Højdepunkterne denne aften var dog uden tvivl genhøreret med Lords Of The Atlas og den fantastiske God’s Favourite fra 87’s Draws A Circle, som jeg aldrig havde troet og turde håbe på at skulle opleve live – lige indtil denne tour. Fedt af D-A-D at hive disse diamanter op i sættet.

Desværre er det bare alt for få gange D-A-D giver disse oldies n goldies en chance i deres setlister og manglen på variation i sættet er helt tydeligt. Det er de samme numre der bliver spillet tour efter tour og når man som D-A-D har et så stort bagkatalog hvorfor så ikke give numre fra f.eks. Helpyourselfish en chance. 

D-A-D har dog et så højt bundniveau, at man ikke kan andet end at blive revet med når Laust Sonne viser sit værd i både trommesolo, men denne gang også på klaver i It’s After Dark. Et gyldent moment der viste en smule nyskabelse hos bandet – super fedt!

D-A-D’s afslutning på Fast On Wheels-touren i Falkoner blev grundet et sløjt publikum, dårlige og tekniske lydproblemer og en ganske forudsigelig setliste en lidt halv flad fornemmelse. Dog er D-A-D et så professionel foretagende at deres bundniveau er så højt og numre som Lords Of The Atlas, God’s Favourite og en flot opsat scene trak op!