Every Time I Die skruer atter en gang op for galskaben når de disker op med deres mest melodiske og vilde plade i mange år.
Det er ikke siden 2009 vi sidst hørte fra den metalliske punkgruppe Every Time I Die, da de udgav den rå “New Junk Aesthetic” – og til trods for Keith Buckley’s meget mere melodiske og straight-forward sideprojekt i The Damned Things, er de tilbage med den vildskab og fandenivoldskhed som vi kender og elsker dem for!
Pladen lægger stærkt ud med “Underwater Bimbos From Outer Space” der godt kan lede mine tanker hen på åbneren “No Son Of Mine” fra pladen The Big Dirty, hvilket bestemt ikke er en skidt ting! Omkvædet på dette nummer er samtidigt det som ETID gør som er nyt og spændende på denne plade – nemlig at tilføre skæve stykker med ren vokal og massere af støj. En ting der går igen på flere af numrene!
De er virkeligt et af de bands jeg har ydermest respekt for. De har det melodiske snit, den usødede punk-energi – men stadigvæk kompleksitet og uforudsigelighed nok til ikke at blive kedelige. Og denne plade er absolut ingen undtagelse. Pladens andet og tredje nummer holder sig på de omkring 1:50 i længde og sammen med åbneren fremstår de mildest talt som et arsenal af håndgranater kastet ud i slagmarken før slaget for alvor begynder.
Hvilket bringer os til første højdepunkt på pladen – Typical Miracle – der tonser derudaf med en Kieth Buckley i manisk vanvids-vokal og et band der kaster hardcore riffs efter os i grams. Svedigt. Svedigt. Svedigt.
Jeg bliver simpelthen også nødt til at fremhæve nummeret “Partying Is Such Sweet Sorrow” der lægger ud med et banjo-riff (!!!) og honky-tonk vokal (!!!).. Men bare rolig – det er blot en intro til endnu en bloddryppende skudsalve beskidt punk-metal!
Som på tidligere ETID plader har denne også et næsten-rent melodisk nummer (før har set We’rewolf, The New Black, Wanderlust) i form af Revival Mode, hvilket er et kærkomment pusterum hen imod slutningen og et bevis på at ETID også sagtens kan skrive ørehængere uden det bliver kvalmt!
Alt i alt er det præcist sådan her at bands bør skrive nye plader. Velkendt lyd på nye jagtmarker. Jeg takker Every Time I Die for den syngende lussing og siger VI SES d. 12. maj i Pumpehuset!
Pladen kan i begrænset periode streames her:
http://soundcloud.com/epitaph-records/sets/every-time-i-die-ex-lives/s-KSLFB
