Lørdag aften var en aften i den danske metals tegn! I den hårde stenede, sludgede sydstatsklingende form! Helhorse og Rising var klar på at skrue op for forstærkerne imens legendariske Fate holdte releaseparty i lobbyen på det københavnske spillested Beta.

Da jeg ankom ved en 21:00 tiden var der allerede godt gang i spillestedet, fyldt til randen med sortklædte mennesker klar til fadøl og en snak om metal – det var lidt tydeligt at se det sammenhold der er opstået ved at København for nyligt har mistet sit trofaste spillested The Rock, for der var et utroligt flot fremmøde her til aften! Og med fadøl til 35kr samt to guldøl for 50kr, så kan det jo ikke gå helt galt!

 

Helhorse – når opvarmningen stjæler showet.

Jeg havde den ære at opleve Helhorse for første gang på upcoming scenen på Copenhell hvor jeg, til trods for at de virkede en smule grønne i forhold til forbillederne, blev utroligt imponeret af deres energi og vilje til at spille musik der er vedkommende og energisk.
Det københavnske stenerrock band gik på omkring kl 22:00 med et brag i form af nummeret “Lowered Expectations” fra deres debutplade “For Wolves And Vultures”. Lyden iaften opfører sig yderst eksemplarisk, nok noget nær den bedste jeg nogensinde har oplevet til en metalkoncert! ALLE instrumenter og begge vokaler fremstår simpelthen klokkeklart!

Mit personlige højdepunkt kommer i form af det højttempo drevede “Get Drunk, Get Mad, Get Even” hvor energien på scenen vælter ud over det måbende publikum, der i mine øjne nok ikke føler sig helt opvarmet og udstrukket til at lade lemmerne svinge på det lettere stillestående gulv. Men det lod Helhorse sig ikke mærke af! Folk kom mere og mere op i gear som koncerten skred frem, og da et andet højdepunkt “Skull Sun” fra deres debutskive gik på, forstod folk efterhånden at de ikke kunne tillade sig at stå stille mere. Fedt fedt fedt! Helhorse havde også en tidlig julegave til os i form at to nye numre som lover rigtig godt! Den svære to’er bliver nok ikke så svær igen, når man klart er et af Danmarks helt store metalhåb.
Hvis amerikanske Down i nærmeste fremtid leder efter kompetent opvarmning, så har de svaret her, ingen tvivl.

 

 

Rising – bandet med det fede nummer.

Under koncerten med Helhorse spurgte de publikum om de så frem til aftenens andet band Rising med at proklamere at de var “3 gutter som spiller dobbelt så højt som vi gør”. Og joo de spillede da højt. Rising er dog et af de bands der i min optik har fundet en musikalsk formular som fungerer, hvilket de kunne bruge som en styrke ved at tilføje et varieret udtryk igennem deres numre – men det bliver desværre deres svaghed da numrene simpelthen lyder alt for ens. Vi er ude i den tunge sludgemetal som man kender fra de første plader med Mastodon men især også fra nyere bands som Black Tusk og Red Fang – og jeg er skam vild med den slags musik! Men jeg tog mig selv i at kede mig flere gange under deres koncert, da alle virkemidlerne er de samme – dyb palm-muted b-akkord, galloperede trommer med masser af gulvtom og den dybe og skrattede whiskey-vokal fra forsanger/bassist. De kan det de kan og det de kan er pisse fedt. Men det fungerer bare ikke til en hel koncert.