Blot to år er der gået siden Endgame kom på gaden og Megadeth er allerede nu klar med deres 13ende udgivelse, med den meget passende titel Thirteen. Og guderne skal vide, at det edermandme er en befrielse at vide, at der stadig er bands der TØR spille thrash som thrash skal lyde, imodsætning til et vis andet band, med en dansk trommeslager i 100-millionsælger-klassen, der tror de derfor kan tillade sig alt og derfor vil skide høj og helligt på deres fans. (Ingen nævnt ingen glemt!)
Thirteen udkom i kølvandet på LULU og her kære venner er der, modsat den famøse LULU, tale om en udgivelse med punch, drive og en fanden i voldskhed der bare råber THRASH! Det er første udgivelse med David Ellefson på bas siden slut-90erne og hvor der på Endgame synes at være et større fokus på lynhurtig og skarp thrash, så er Thirteen mere afbalanceret, med en større tyngde og langsommelighed, uden dog at numrene bliver kedelige! Tværtimod! Bandet oser af overskud og riffsne på dette album er tungere end nogensinde før! Den klassiske Megadeth signaturlyd, med de hurtigt-harmoniske guitarsoloer er selvfølgelig intakt på dette album, men ud over blot en god teknik indfrier denne mastodont af en udgivelse også en kæmpe potion dynamik og melodisk tilgang som er ren klasse!
Megadeth leverer varen og mere til på Thirteen. Lige fra den overrumlende-suverænt-svingende åbner “Sudden Death,” til den – ja fandme så- rock n roll inspirerede Wrecker (Riffet og nummeret’s drive minder sgu om noget AC/DC kunne have lavet), til albummets sidste nummer “Thirteen,” der viser Dave Mustaine i en mere eftertænktsom side af sig selv. Albummets bedste er i følge undertegnede den mesterlige “Deadly Nightshade,” med et riff der bør få enhver – og ikke bare fans af bandet – til at trække på det der veltilfredse smil, der kun kan indikere én enkelt ting: Ja’ her er den sgu! Det er SÅ rigtigt!
Det lader sig sige, at Dave Mustaine har gjort sig mange tanker med dette album og dens titel. Flere faktorer har derfor ladt sig spille ind. Det var i en alder af 13, at han fik sin første guitar og manden blev født d 13 September. Men lad os nu lade det blive ved det og blot fokusere på én ting: Megadeth leverer her et album i absolut topklasse!
Her til sidst og for en god ordens skyld, så lader jeg runde denne anmeldelse af med Mustaines egne ord fra et vers på albummets titelnummer “Thirteen.”
“Thirteen times and it’s been lucky for me
After everything, you still want me to bleed
Thirteen ways to see the devil in my eyes
Because I stood here thirteen times and I’m still alive”
– Tak for go’ tro tjeneste Mustaine og ja vi vil hellere end gerne have dig til at bløde længe endnu, hvis Megadeth kan fortsætte med at imponere! Og se så lige at få Gigantour til Europa, tak!
