Eller, det gør de egentlig ikke, men mange af de metalfestivaler vi kender og elsker er så småt begyndt at offentliggøre deres lineups, og det gør jo nettet til et spændende sted at begive sig i de her dage!
Hellfest i Frankrig har været tidligt ude og bl.a. offentliggjort Blue Oyster Cult, Lamb of God, Hatebreed, Dimmu Borgir, Trivium og Children of Bodom.
Hellfest.fr
Wacken i Tyskland har allerede en stor del af lineuppet klar med hovednavnene Machine Head og Scorpions, samt navne som Amon Amarth, Ministry, Dimmu Borgir, Hammerfall, Cradle of Filth, Sick of it all og Napalm Death.
Wacken.com
Dette er blot et udpluk af de navne vi kan glæde os til at se i nærmeste fremtid, men det får jo også gætterierne igang hos os i det danske – som tidligere skrev jeg at Lamb Of God via deres Twitter annoncerede at de d. 15/11 offentliggører første del af en to-årig verdenstourne – sjovt nok samme dag som Copenhell annoncerer de første navne.
En anden kilde fortæller at de to sværvægtere Manowar og Black Sabbath er blevet udelukket at spille på Download Festival fordi de efter sigende er booket som hovednavne til Sonisphere i England. Hvem kunne ikke godt tænke sig at se Manowar på Copenhell og SABBATH på Roskilde? Jeg siger ja taaaaak!
Men hold øje med Copenhell’s side d. 15/11 hvor de første navne offentliggøres! Og jer der, ligesom os på Blastbeast, skal på Wacken Open Air vil få glæde af at følge med i deres årlige julekalender hvor der hver dag fra d. 1/12 op til d. 24/12 offentliggøres nye navne.