ÅH Roskilde, så er vi tilbage. Den første kærlighed vil altid stå stærkt, og det gælder også den til Roskilde.
For undertegnet var første omgang musik på årets festival, der har 50 års jubilæum i år, ”Joe & the Shitboys”, et færøsk punkband!

Foto: Søren Weiss

De spiller ikke bare punkmusik. De er biseksuelle veganere og vil virkeligt gerne fortælle verden, hvad de har på hjertet om, hvor meget lort de mener, der foregår i verden. Vi bliver spurgt, om vi har spist røv i dag, for det er nok sidste chance de næste mange dage. Der bliver sagt fuck rigtig meget på scenen til falske allieret, til overgrebsmænd og generelt bare fuck til vores samfund.

Alt dette bliver serveret mellem en lang række af numre, der har samme budskab; At gøre det klart, at der er utrolig meget galt i vores samfund, og når de forskellige sange er mellem 1 og 2 minutter, kan man nå en masse, mens publikum giver den gas. Der bliver moshet, råbt med på sangene, danset og festet!

Selv om publikum har det vildt og egentligt festligt, er man aldrig i tvivl om, at Joe & the Shitboys mener det, de siger fra scenen. Alle deres ”fuck you”, og at de ikke vil blive fortalt, hvad de skal gøre af gamle konservative, hvide mænd! Alt dette gør musikken interessant, for den vil noget, bandet vil noget, og de får deres budskaber ud til publikum. Der er dog udfordringsstart for Joe & the Shitboys, for nok så stærke deres budskaber og det, de har på hjerte er, så er musikken det ikke. De spiller punk, og de har energien, men det er også det. De flytter ikke musikken, de spiller den ikke bedre, anderledes eller på andre måder flytter genren. Er det så et krav? Det behøver det ikke at være, og det er helt sikkert et punkt, hvor musik bliver rigtigt spændende.

For hvad afgør om det er godt? Vil man, som her, have en koncert, hvor frontmanden har styr på sit publikum og budskab, der understøttes af sangene eller skal det tekniske, den dygtige sangskriver stå i forgrunden? Der findes ikke et svar for alle koncerter, men denne dag på Roskilde Festival leverede Joe & the Shitboys på alt det første, og det var præcist det, publikum kom for!

Og da vi til sidst blev sendt ud i lejrene igen med et cover af ”Rage Against The Machine – Sleep Now in the Fire”, så må det hele ses som et velfortjent FUCK YOU til os alle – med en påmindelse om at gøre det bedre i verden!