Vi har taget en snak med Roskilde Festivals booker Stefan Gejsing omkring årets program og tankerne bag:

Kan du prøve at sætte nogle ord på hvem du er og hvad du laver hos Roskilde Festival til de af vores læser, som ikke kender dig?

Jeg hedder Stefan Gejsing og er fastansat booker på Roskilde festival. Jeg booker metal og alle de dansk og nordiske artister på plakaten.

Hvis du skal sætte nogle overordnet ord på årets metal (hardrock, punk og alt andet i den boldgade, fremad blot nævnt som metal), hvad ville de så være?

At vi har lavet et program med en masse fede bands som både rammer specifikke subgenre inden for metallen men også noget som forhåbentlig rammer bredere. Vores publikum er ret ungt og ikke nødvendigvis folk som lytter til meget metal. Til gengæld er de nysgerrige og der forsøger vi at give dem noget som de måske ikke ser eller høre på de lokale spillesteder. Vi har også forsøgt at lave et program hvor vi undgår alle dinosaurerne. Der kan let være en tendens til at de store navne indenfor metallen også er meget gamle navne.

Vi to kan nemt blive enig om at der er masser af spændende metal på programmet, men ser man på flertallet af folk der har gemt deres billetter siden 2020 – tror du så ikke de vil savne navne i samme størrelse som Faith No More & Deftones?

Man vil altid savne navne som Faith No More og Deftones og i den ideelle verden var de jo med på programmet. Det har bare ikke kunne lade sig gøre af forskellige årsager. Jeg tror det samme kan siges om dem som købte onsdagsbilletter til 2020 festivalen i håb om at se Taylor Swift. Forhåbentlig køber folk billet til festivalen og ikke kun til enkelte navne. Jeg tror også på at vores publikum har en ret bred smag så de finder noget andet som gør dem glade men man kan aldrig få nok af Deftones! Det kan vi godt blive enig om.

Du siger også at jeres publikum ” er ret ungt og ikke nødvendigvis folk som lytter til meget metal”, men hvorfor tror du det blevet sådan? Roskilde plejede at have et større metal publikum og har haft en vision om at forme sit publikum, har Roskilde stadig et mål om at bruge den nysgerrighed du nævner til at udvide deres metal horisont?

Med fare for at såre nogen så er metal bare ikke den samme slagkraftige genre som den var for 15 år siden. Der mangler nye store navne. De navne som er hovednavne rundt omkring, er for det meste ældre navne med 20-30 år på bagen. Jeg elsker at gå til den slags koncerter og mener også at de stadig har deres berettigelse men det yngre publikum er mere til andre genre i de her år og vi vil gerne afspejle hvordan musikscenen ser ud i 2022 og der er det primært andre gerne som er dominerende. Tingene kommer i bølger, det har det altid gjort.  Jeg elskede Roskilde i 90erne og alt fra Manowar til Ozzy og Slipknot har givet legendariske koncert på Roskilde men lige nu er det bare andre ting som rør sig og jeg mener altid at Roskilde skal afspejle den ungdomskultur der er en del af tiden. Derfor ikke sagt at vi skal være en hiphop festival men jeg vil hellere laver de vildeste små bands på Avalon, Gloria og Pavilion end at forsøge at lave ældre store navne på Orange hvor der står 15.000 og lige nu er der ret mange af de helt små nye bands som er for sindssyge.

Nu nævner du, at det ikke var muligt at få alt igen. Kan du fortælle lidt om hvordan mulighederne for genbookinger har været for jer? Har metallen der være anderledes eller ligesom resten af branchen der?

Det er ikke meget anderledes end andre genre. Noget har ikke kunne lade sig gøre og andet valgte vi fra på grund af manglende aktualitet. Noget har også selv meldt fra fordi de hellere ville melde sig på banen når der eks. Kommer en ny plade.

Hvis vi så dykker ned i det, spændende, nemlig det som er booket. Så er det domineret af hardcore og doom, og særligt bands med et voldsomt lydbillede. Hvad er det, som gør de genre særligt interessante for Roskilde i år frem for andre subgenre?

Det er et godt spørgsmål. Vi vil gerne forsøge at lave noget som ikke besøger Danmark så tit og bands som ACXDC, Zulu eller Old man Gloom spiller ikke så tit på vores breddegrader. Faktisk er de eksempler på bands som måske ikke tænkte i Europa tour i sommeren 22 men som vi ligesom gav et bud som gør, at de kommer hertil. Der sker bare meget med HC og Doom i de her år og ligesom der var en bølge med en masse black bands for 5 år siden og en masse Sludge for 10 år siden synes vi at det er her der sker en masse. Converge – Bloodmoon var igen en mulighed for at få noget som man ikke ser så mange andre steder. Det er et unikt projekt som jeg personlig glæder mig til. Pladen er i hvert fald god. Ellers forsøger vi at finde noget som også går lidt på tværs af genre og som appellerer til et bredt publikum. Rolo Tomassi er et godt eksempel på det. De har mange forskellige elementer som jeg tror at folk som ikke nødvendigvis er en del af metalscenen, vil synes er super fedt. Det samme kan siges om Turnstile som vel er det mest hypede band for tiden. På alle årslisterne med deres senest plade og et live band som leverer hver gang. Hvis man vil springe ud på dybt vand og virkelig vil udfordres, kan jeg klart anbefale Duma fra Nairobi som spiller techno metal fra helvede og som er virkelig gode live.

Fedt, så I går gerne efter noget der er unikt for Danmark eller der noget der kan ramme bredt selv om det er et mindre navn.

Nu nævner du selv at Turnstile(som er året bedste booking!) har toppet årslisterne. Hvor meget kigger I på åreslister, streams og den slags når I booker metal navne?

Det er et værktøj kombineret med en masse livekoncerter i hele verden som vi bruger i vores arbejde. Det skal kunne fungere live. Du kan være på så mange årslister men hvis det ikke fungere live er det hele lige meget.

Selv om du har slået fast at metallen ikke er det der fylder mest i musikverdenen nu, fylder det så noget i jeres booking overvejelser om metalnavene kan hjælpe med at trække udenlandske publikummer til? Eller booker I primært mod danske gæster?

Vi ville elsker at der kom flere udlændinge som der gjorde i 00erne. Konkurrencen i de respektive hjemlande og de generelle priser i Danmark gør at mange udlændinge bliver i deres hjemlande eller tager til Spanien, Tyskland eller østeuropæiske lande hvor prisniveauet er anderledes end i DK. Det tror jeg ikke har så meget at gøre med metalprogrammet eller det generelle program men hvis vi kan lave unikke koncerter som jeg eks. Synes at den hollandske festival Roadburn er gode til, så vil det være mit ønske scenarie.

Fedt med dit ønske scenarie om unikke koncerter. Det vil jeg virkeligt gerne også personligt have af Roskilde.

Men for at samle lidt op her til sidste så vores læser kan gå på opdagelse via os. Da jeg vil mene du kender vores forskellige musiksmag her på Blastbeast. Så hvis jeg skulle bede dig om vælge til os alle tre bands og anbefale som vi måske ikke har tænkt på:

AMENRA, Jerry Cantrell & Rolo Tomassis. Fælles for dem alle er at de bevæger sig i et grænseland mellem genre og vil kunne ramme både noget hos metalfans og hos andre, som nævnt tidligere med både dem og andre bands f.eks. Turnstile.

Skal I have en på oplevelse så se Duma – det er industrial metal og skulle være noget helt særligt live.

Med det vil jeg sige mange tak for din tid og slutte af med høre hvilken koncert glæder du dig mest til i år?

Zulu & Old Man Gloom, hvis jeg skal sige en, så må det blive Old Man Gloom

Efter interviewet havde undertegnet en snak med Stefan om Roskilde og bookinger, hvordan Roskilde Festival stadig spiller en rolle i at bring musik til, vi ellers ikke ville se i Danmark/Europa. F.eks. at Zulu kun har en EU-tour fordi Roskilde flyver dem ind. At det politiske stadig fylder i de bands man booker.

Så med det, må opfordring her fra gå ud og finde de skæv og særlig navne der ude, måske også dem der ikke er ren metal, men har spændende elementer og ellers bare nyd at komme tilbage til Roskilde!