Efter et par måneder hvor Corona igen fik lukket ned for live koncerterne, var det for undertegnet tid til at komme afsted igen lørdag d. 5/2. Turen gik til Gimle i Roskilde hvor LLNN, Rot Away & Demersal var klar til at tage mod os i kælderen.

Demersal

Foto: Martin Horn Pedersen

Første navn på scenen var Demersal, et band vi havde med i Blastbeast showcasen i maj 2021, hvor de leverede en stærk koncert! De siger selv, at de spiller blackened screamo/emoviolence, jeg siger de spiller et utroligt kaotisk, men samtidig teknisk stærk omgang. Det beviser de igen denne aften på Gimle, musikken er fyldt med vildskab i et kontrollerede kaos, hvor vi bliver blæst bagover af blastbeats og skrigende vokaler.

Det er en musikform der så nemt kan gå galt, kaosset kan noget blive til rod, men det gør det ikke for Dermeral, og deres musik giver mere og mere mening for hver gang jeg hører det live. Den energi, vildskab og kaos musikken bringer, kom desværre ikke til udtryk i bandet denne aften. Kontakten til publikum kom lidt forsigtig et par gange fra sanger og guitarist Viktor Ravn, men indtil han fik væltede mikrofonen og smidt sin guitar i sidste nummer, så føltes det hele, som et utroligt velspillede show, men uden at bandet kom ud i ansigt på os og fik råbt deres budskab ind i vores sind.

Så tak for musikken, næste gang vil vi også gerne mærke jer!

 

 

 

 

Rot Away

Foto: Martin Horn Pedersen

Næste band på scenen var Rot Away, så var det tid til hardcore – straight up hardcore – ikke så mange dikkedarer der.

Vi starter i den tungere ende af Rot Aways numre, mens vi stille og roligt arbejder os op i tempoet, stiger opfordringer fra frontmanden Jonathan Albrechtsen til at komme tættere på og give den mere gas. Der går ikke fuldstændig STAGEDRIVE city i den i dag, men lidt opfordringer kommer der, og folk giver det et forsøg, men med en 30 cm høj scene lykkes det mest kun for de 2 unge drenge, der nemt kunne løftes.

Rot Away kommer med et rigtigt stærkt album, nemlig Nothing Is Good, rent musikalsk får bandet da også leveret det rigtig godt live, selv om bastisten kort har udfald, men bliver hurtigt reddet af være heldig at frontmanden fra bandet ”Hexis” står på første række. Desværre går, det som sidste gang jeg så Rot Away, at Jonathans vokal slet ikke får den plads den fortjener, den drukner det meste af tiden i lydbillede og der kan kun høres brudstykker. Bandet siger selv, at de spiller generisk hardcore, også bliver vokal og det budskab der er i teksten er rigtig vigtig, så er det rigtig ærgerligt! For bandet har et stærkt album og dygtige medlemmer, men helhed mangler bare uden tydelig vokal.

 

 

 

LLNN

Foto: Martin Horn Pedersen

Aftens sidste navn og hovednavn var LLNN, der kommer med det stærke album ”Unmaker”. Så med en forventning om lyden af mørk 80er sci fi der møder en tung omgang metal, går bandet i gang og de skuffer bestemt ikke. Lydbilledet er stort, tungt og lyder og fører en langt ud i universeret. Bedst, som man er indfanget helt af musikken, træder en mand fra publikum op på scenen, det viser sig at være Martin Nielskov der bl.a. har været forsanger i THE PSYKE PROJECT. Status er, at Martin er fuld, men at han skal afløse forsanger Christian Bonnesen på nummeret ”Monolith”, derfor var det heller ikke nu, sangen skulle være spillet, men efter 2 forsøg så bliver den leveret til stor glæde for publikum, og det bliver samtidig starten på, at resten af showet bliver meget afslappet og nærværende. Bandet forsætter med at spille fremragende, mens Bonnesen forsøger at holde styr på setlisten, snakker med publikum, bliver drillet af hans lillebror der ser bandet for første gang.

Vi når ud i en omgang, hvor showet går på balancen mellem den gode publikumskontakt og fjollet.
LLNN bevæger sig omkring grænsen denne aften, nogle gange lidt for meget gøgl, men det ødelægger dog ikke det store billede af showet. Særligt fordi mellem det sjove og hyggelige, så er musikken så god. I den mørke tunge rumrejse bliver vi hevet tilbage til hver gang når synth lyden bliver mixet med en den tunge aggressiv metallyd der skaber et forslået lydbillede, hvor vi bare venter på at dommedagen kommer efter rumkrigen!

Så selv om de 3 bands er meget forskellige hang aften godt sammen, og det var sgu rart at være tilbage i en kælder og høre noget dejlig dansk metal live!