Onsdag aften var der budt op til metalcore aften på Hotel Cecil. Hovednavnet denne aften var australske Northlane, som havde taget landsmændene Polaris & Void Of Vision med sig (Silent Planet skulle også have spillet, men måtte aflyse for et par uger siden).
Void Of Vision
Foto: Robin L. Nilzon
Void Of Vision er ikke et navn, jeg kendte før koncerten blev offentliggjort, men det lød meget klassisk metalcore, så det burde være et godt grundlag for denne aften. Bandet indtager da også scenen med god energi og en frontmand, der lynhurtigt får publikum med sig, og pitten er i fuld gang allerede ved andet track. På scenen kommer bandet dybt i knæ, mens der bliver tæsket breakdowns ud. Bandets svage side bliver dog også hurtigt meget klart; clean vokalen, der bliver sunget helt forfærdigt af bandets ene guitarist. Det mest mærkelige at dog, at der ingen bassist er på scenen, men vi mangler ikke bas. Bandet fortsætter med masser af energi at gøre sit job som åbningsnavn helt efter bogen og får sparket solidt gang i det pæne fremmøde, der allerede nu er på Hotel Cecil. Så efter en lille halv time med en solid omgang metalcore der trækker referater i udtryk til det bedste fra nu-metallen, var det på tide at sige farvel til Void Of Vision for denne gang. En fin start, men bandet bør finde sig en anden live-guitarist – og gerne en, der kan overtage clean vokalen.
Polaris
Foto: Robin L. Nilzon
Aftenens næste navn, Polaris, måtte jeg desværre misse grundet arbejde sidste gang, de var forbi København, så havde set frem til at fange dem denne aften. Det står fra starten af klart, hvor tight bandet spiller og frontmand, Jamie Hails, synger fremragende. Desværre stå den igen skidt til med clean vokalen. Det stopper dog ikke publikum fra, tilsyneladende, at æde showet råt og nyde resten af bandets lyd. Heldigvis virker bassisten til at få varmet sit sangtalent op og undervejs i showet bliver clean vokalen bedre og bedre og rammer et fornuftigt niveau med tiden. Det er tydeligt, at vi her har med et bandet at gøre, der kommer langt omkring i deres metalcore og leverer både den smukke melodi, det gode omkvæd, men lige såvel det hårde og kraftfulde. Det hjælper med at holde koncerten levende og spændende hele vejen, samtidigt med pitten fortsat har en kæmpe fest. Desværre får vi også kun omkring den halve time med Polaris. Hvor det var meget passende til Void Of Vision, er det tydeligt at Polaris har så meget kvalitet og så varieret et set at byde på, at de nemt kunne have spillet længere og det kun ville have gjort koncerten endnu bedre.
Northlane
Foto: Robin L. Nilzon
Så var det tid til aftenens hovednavn, der havde sikret, at landsmændene fik en tur rundt i Europa. Det australske metalcore navn har altid været en af de mere bløde og pæne dreng i klassen, det har de gjort godt, men det er til undertegnedes smag blevet lidt for pænt. Men med det nye album ”Alien”, hvor de har lånt nu-metal elementer ala Korn og smidt en mere elektronisk drum and bass lyd med i pakken, så er det hele sgu blevet lidt mere spændende. Den nye lyd får også lov at fylde en masse i lydmixet til aftenens show, hvor bassen klart har overtaget frem for guitaren. Det vil nogen nok finde problematisk, men det virker fint til det show Northlane har med denne aften.
Showet startede med ” Talking Heads” fra det nye album – et album vi fik hele 9 ud af 11 sange fra, men det var ikke et problem. Undervejs får Northlane nemlig mixet settet godt og det er først i slutningen, vi får en længere stribe af sange fra albummet, men der virker folk solgt på projektet, inden det hele får lov at slutte af med ”Quantum Flux”. Det er dog et seriøst skifte i stil, Northlane har været igennem og selv om de gør et godt job i at forsøge at understøtte det med bassen og lysshow fra scenen, så virker bandet ikke til at have helt det udtryk, som musikken i dag lyder som. Ikke at det var et problem for afviklingen af showet, men det medfører, at de nye sange ikke bliver løftet helt derop, hvor de har kvalitet til at være. Så, det Northlane denne aften fik vist er, at de nu har materialet til komme helt op og sætte ild til salen, de skal blot have den ekstra tid til at finde sig selv i den nye lyd. Alt i alt leverer de dog en solid headliner performance og slutter en aften af, hvor publikum viser at selv om pit-festen lever, så har man ikke brug for en masse vagter til at styre den, folk skal nok passe på hinanden.