Weiss på Sweden Rock Festival 2018.

For første gang i mine 28 år skulle jeg – langt om længe – indtage festivalpladsen i Sölvesborg. Hvordan fanden det har kunnet tage så lang tid for mig at betræde Sweden Rock Festival, er altså en gåde. Men endelig var tiden kommet. Og så endda på et år, hvor festivalens største navn, Iron Maiden, stod i toppen af plakaten for første gang nogensinde. 

Velkommen til første del af vores omfattende reportage fra Sweden Rock Festival 2018!

Sweden Rock Festival 2018, der nu er et overstået kapitel, blev en varm og solrig udgave, hvor de +25 grader, flere af dagene, forvandlede pladsen til decideret ørken. 

Årets første Open Air Festival for undertegnede blev en glimrende én af slagsen. 

Først skal der dog lyde en tak til min brother in rock n roll, Eske Jeppesen, for at holde mig ud i 5 dage i det svenske! Det bliver bestemt ikke sidste gang, at dét kommer til at ske! 

Sweden Rock Festival 2018

For Sweden Rock Festival er sgu noget særligt. Det må jeg erkende. Når man har begået sig på major festivaler som Wacken Open Air og Roskilde Festival i så mange år, så var det tiltrængt, at komme på en stor festival, hvor plads ikke er noget problem. Ikke på ét eneste tidspunkt stod vi i kø til toiletterne, som i øvrigt er de pæneste festivaltoiletter, jeg endnu mindes at have besøgt. Ikke på ét eneste tidspunkt stod vi i kø til baren og ikke på ét eneste tidspunkt stod vi i kø til at få mad. Desuden var det let at komme op foran til koncerterne – også til de helt store navne. 

På det praktiske plan fungerer Sweden Rock Festival upåklageligt. Der er styr på det hele, når først de lukker portene op for de 35.000 festivalgæster. 

At Sweden Rock Festival ikke er en billig festival er så derimod en anden snak. Lad mig dog skynde mig at sige, at man får hvad man betaler for. 2900 svenke kroner for en 4 dages billet. Dertil skal man smide 550 for en plads på camping og 300 for en parkeringsplads. Jo, det løber sgu op i det lange løb. Men lad mig bare sige, at det er det hele værd, når man først har fundet sig til rette på campingpladsen, den første bajer er knappet op og rockmusikken begynder at rulle! 

Et rocket – men dog alsidigt – program

Sweden Rock Festival består af 5 scener. 4Sound Stage, Rockklassiker Stage, Sweden Stage, Rock Stage og den helt store Festival Stage. Fra disse open air scener leveres musik i et væld af genrer. Dog primært med fokus på hard rock og old school heavy. 

BULLET på Sweden Rock Festival 2018. Foto: Weiss

Men også andre subgenrer får plads på programmet. I den mere ekstreme ende af kunne vi i år nyde koncerter med eksempelvis Rotting Christ, Dark Funeral, Meshuggah og Primordial. Med disse navne på plakaten havde Sweden Rock Festival sikret sig, at der f.eks også var lidt at komme efter, hos vores sortsynede kollegaer på Devilution, der også i år havde travlt med, at profilere mørket, på den ellers så solrige festival. 

For mit eget vedkommende blev det hele dog skudt i gang onsdag eftermiddag, med en ganske fin koncert leveret af Nocturnal Rites. De svenske power metallere havde fået til opgave, at spille 4Sound Stage op i høj solskin. En opgave de klarede ganske fint, med en velspillet og dog smule kedelig performance. 

Kedeligt kunne man dog ikke klandre svenske BULLET for at være. Det klassiske heavy metal band, med altid karismatiske Hell Hofer i front, headlinede 4Sound Stage onsdag aften, med alt hvad den kunne trække af pyro, gnister og spandevis af røg. Desværre havde setlisten primært fokus på de nyere numre fra “Dust To Gold”. Et album der endnu ikke er kommet helt ind under huden på mig. Og det virkede også som om, at det store fremmøde, meget af tiden, stod og ventede på ældre materiale fra bl.a. “Bite The Bullet” og “Highway Pirates.” Først mod slutningen kom der for alvor gang i festen, med det svenske heavy metal band, der kunne runde af med massiv fællessang til signaturslageren “Bite The Bullet”. 

Og så gik turen altså tilbage til campen! Torsdagen ventede.

Norsk brunch og melodiske finnere 

For torsdag er festivalens første fulde dag. Dagen hvor alle scener på pladsen er åben.

Solen bankede ned og den obligatoriske “jeg-dør-om-5-minutter-hvis-ikke-jeg-når-ud-af-helvedes-teltet-i-en-hulens-høj-fart” ramte præcis klokken 07.00.

Meget, meget varmt var det, da vi startede dagen ud med en norsk brunch bestående af en bajer, en hot’n’sweet og en Vodka Redbull 50-50. Det er lige præcis disse små kulturelle glæder, der rammer én, når man bor i lejr med folk fra både Norge og Sverige. 

Crazy Lixx på Sweden Rock Festival 2018. Foto: Weiss

Musikalsk var det dog op til Crazy Lixx at sparke dagen i gang. Igen var det 4Sound Stage der stod for tur, da de sleazede svensker indtog festivalens mindste open air scene. Crazy Lixx er en del af hvad man vel godt kan kan kalde for en lille bølge af svensk sleaze. En stil der mest af alt minder om den tidlige glam metal scene i L.A i midten af 80’erne. Stilen er melodisk heavy, højt hår og farverigt læder. Og med dette kunne torsdagen nu for alvor kickstartes. 

Således gik turen nu direkte videre til Sweden Stage. Festivalens tredje største scene. Her var det op til finske Battle Beast, at live det overraskende store menneskehav til live allerede klokken 12.30. For Battle Beast skulle det vise sig, at være en let opgave. Ikke mindst pga. festivalens, på alle tænkelige måder, største rockmama. Noora Louhimo har en imponerende volume i sin vokal! Det er imponerende hvilken range og klang hun har i sin stemme. En stemme der gik rent ind hos publikum, sammen med den poppede heavy. Ultra kliché, men også ultra festligt. Nu må det da også snart være på tide, at det finske band kigger forbi lille Danmark igen? 

Tag mine penge! Foto: Weiss

Fra Battle Beast og musik til shopping.

For Sweden Rock Festival har en hel del boder for nørderne. En rolle jeg nemt kan falde ind under. Således gik turen nu rundt i de forskellige boder. Boder der kunne præsentere alt det bedste fra primært undergrunds heavy og power metal på CD, vinyl og bånd. Pengene fløj afsted i takt med, at stakken med det fysisk indkøbte musik blev større og større. Som heavy fan er der sgu ikke noget bedre, end at gå amok i sådanne boder. Og så er det ikke mindst et dejligt afbræk fra den tunge sol, som vi havde mere end rigeligt af på festivalen i år. 

Når mørket forsvinder 

Man må simpelthen ikke klage, når nu solen endelig er fremme i juni. Men så alligevel. For koncerterne med bl.a. de formørkede doom metallere i Avatarium og de græske black konger i Rotting Christ havde det om nogen svært i den stegende hede. Det fungerede simpelthen ikke optimalt. For Rotting Christ blev solen og åbenlyst fulde svenskere deres dødsstød. For Avatarium var det varmen, der nær havde taget livet af den doom elskende forsamling. Det var simpelthen umuligt at holde fokus, på den kølige doom i godt og vel 30 grader. 

Rotting Christ på Sweden Rock Festival 2018. Foto: Weiss

Så var det derimod lettere spiseligt med gode gamle Nazareth, der midt på eftermiddagen spillede op til klassisk heavy bal på Sweden Stage. Efterhånden er det dog kun bassist, Pete Agnew, der er tilbage fra den originale besætning, der tilbage i 1968, dannede bandet i Skotland. Et klassisk bands, som så mange andre på Sweden Rock Festival. Her fungerede den lettere spiselige heavy rock dog væsentligt bedre i solen. På trods af en lettere gumpetung optræden fra de aldrende rockere. Lad os bare kalde det “hyggeligt”.

Græskarhoveder og spitfighter

Lidt mad i sækken og så ellers i direkte retning mod Rock Stage. Festivalens anden største scene lagde nemlig gulv til premieren på Copenhell aktuelle Helloween’s festivalturné. Et show der nu var blevet tilpasset et festivalsæt. For i modsætning til det store headliner show på godt og vel 3 timer, som jeg oplevede med tyskerne i Göteborg i december, var der i sagens natur blevet skåret gevaldigt i setlisten. På Sweden Rock havde bandet godt og vel 75 minutter og de blev brugt på fornemmeste vis. Formationen er fortsat den samme. Kiske og Hansen er tilbage i folden og sammen med resten af Helloween fik vi en tour de force igennem det fineste af Helloweens power metalliske bagkatalog. Fra “Walls Of Jericho”, med Hansen på vokal, over “Keeper Of The Seven Keys I og II” og til nyere sange som “If I Could Fly” og “Waiting For The Thunder” med Deris på vokal. Denne tour er nu engang genial og er et must for alle fans af power og melodisk heavy metal. 

Helloween på Sweden Rock Festival 2018. Foto: Weiss

På Copenhell har bandet fået en væsentligt bedre tid og endda på hovedscenen. Alt tyder på at blive helt igennem perfekt, når Helloween omsider snart rammer Danmark igen. Dette show på Sweden Rock Festival var en glimrende generalprøve! De farverige græskarhoveder er klar med show, fyldt med balloner og konfetti! 

Show var der naturligvis også, da Iron Maiden, kort tid efter Helloween, indtog den store Sweden Stage.  Spitfighteren, der også hang i Royal Arena to dage forinden, var naturligvis tilbage på sin plads under “Aches High”. Denne tour Maiden er på i øjeblikket er måske den bedste jeg nogensinde har set med dem. Det musikalske og teatralske aspekt har næppe før været bedre hos Maiden og endnu engang plankede en majestætisk udgave af “Sign Of The Cross” sig, som en af aftenens sande højdepunkter! Up the irons, for Satan da Maiden! Festivalens absolutte top navn!

H.E.A.T på Sweden Rock Festival 2018. Foto: Weiss

Efter to timer i selskab med Iron Maiden kunne man lige klemme endnu en fest ind. H.E.A.T er et af Sveriges fineste hard rock bands i nyere tid. Og lige efter Maiden sørgede de for en melodisk hard rock fest i top klasse! Tre gange før har jeg set disse svenskere. Dette var på mindre klubber som HV og Pumpehuset i København. På Sweden Stage havde de taget det helt store show med. Til det var der nu plads! Det betød naturligvis ild og fyrværkeri i stor stil og en energisk frontmand i Erik Grönwall, der flere gange måtte en tur ud i publikum. H.E.A.T kan det der med at skrive omkvæd og memorable riffs. Således er sange som “Emergency” og “Time on Our Side” nogle der sætter sig fast omgående hos én og sørgede for den helt store syng-med-fest, lige indtil bandet gik over tid og måtte stoppes af stage hand på Sweden Stage. Fantastisk!

En glimrende måde at slutte torsdagen på Sweden Rock Festival af på! Fredagen ventede. En dag hvor de eneste to danske bands på plakaten skulle vise deres værd.

Mere om det i part II!