Rygterne fra Sweden Rock var løbet i forvejen om at Judas Priest var i topform, så det var med store forventninger, at turen gik mod Royal Arena denne søndag aften. Først skulle vi dog igennem aftenens special guests.


Anmeldelsen er skrevet af Martin Horn Pedersen

Megadeth

Megadeth. Royal Arena. Foto: Øystein Kvanneid

Klokken 20 sharp bliver lyset slukket og intromusikken går i gang. Det er desværre også det eneste, der stod som det skulle under denne koncert. Først i andet nummer kommer der bare lidt lyd ud af Dave Mustaine’s forfærdelige vokal. Det er dog forsat utrolig lavt og hvor det i virkeligheden virker som om, at han kun ”synger” når det passer ham. Desværre giver resten af bandet heller ikke noget ekstra. De spiller deres numre, men ligner på ingen måde et band, der vil noget ekstra. Tydeligvis er de heller ikke interesseret i at vise, at de altså er ét af de helt store bands! Desværre bliver det hele derfor en utroligt tam oplevelse. Ja nærmest tæt på en instrumental koncert, hvilket jo på ingen måde er hvad folk er kommet for. Der kommer gudskelov lidt liv i en klassiker som ”Symphony of Destruction” , men det er kun pga publikum, der sang den hjem for bandet.

En utrolig skuffende start på denne søndag aften og bestemt ikke noget værdigt udtryk, for et band der gerne vil ses, som et af de 4 store i deres genre. Pinligt!

 

 

 

Judas Priest

Judas Priest i Royal Arena. foto: Øystein Kvanneid

Så var det endelig tid til Judas Priest. Som tidligere nævnt, havde vi fra Weiss hørt godt om deres show på Sweden Rock dagen før. Men efter Megadeth nåede man sgu’ at frygte det værste.

Det blev med det samme gjort til skamme ved første nummer ”Firepower.” Selvom det er et nyt nummer, fik det med det samme gang i publikum og Priest leverede alene med dette nummer, mere energi til salen end under hele Megadeth’s “show”!

Energien fra bandet er understøttet af en flot sceneopbygning og en videoskærm i baggrunden, der skifter mellem grafik, der passer til sceneudsmykningen.

Næste nummer er ”Grinder” fra British Steel, og hvis publikum ikke var helt oppe og ringe før, ja så er de det da i hvert fald nu. Rob Halford dominerer lyden, med hans stærke vokal, der går klart igennem. En fornøjelse at høre, at han stadig rammer rigtigt. Selvom han ikke just løber rundt på scenen, som en anden Frank Carter, så bevæger han sig rundt på scenen og har god kontakt med resten af bandet og publikum!

Vi kom godt omkring Judas Priest’s enorme bagkatalog. Både band og publikum virker til at nyde både de gamle sikre hits, men heldigvis også de nye! Aftenens anden sang fra det nye album ”Lightning Strike” bliver modtaget godt og virker allerede som et ”rigtigt” Priest nummer! Dette fortæller i virkeligheden en hel del om, hvor stærkt et album “Firepower” rent faktisk er og at de denne aften formår, at omsætte det til et utrolig flot live show.

Første gang Priest kommer en smule problemer denne aften er under ”Tyrant”, hvor lydbilledet ikke helt hænger sammen. Halford synes at mangle luft her. Men dog blev det ikke ligefrem “Megadeth dårligt”.

Bandet kommer dog hurtigt tilbage på rette spor med ”Night Comes Down”, et nummer der inden denne tour, ikke har været spillet live siden 84, så den særlige oplevelse fik vi også denne aften i København. Sidste nummer i hovedsættet er kæmpe hittet ”Painkiller”. På et øjeblik når fællesangen nye højder og arenaen bliver samlet på ny!

Judas Priest i Royal Arena. Foto: Øystein Kvanneid

Første ekstranummer er ”Rising From Ruins”, aftenens tredje sang fra Firepower. Et fantastisk flot nummer, der indleder den sidste del af aftenen på fornemmeste vis.

På denne tour har Priest samarbejdet med guitarist Andy Sneap, der også stod for produktionen af “Firepower”. Bandet’s originale guitarist Glenn Tipton har måtte sidde over på denne tour, pga parkinson.
Men sørme om ikke Glenn alligevel gæster Royal Arena denne aften. Et rørende øjeblik, hvor han sætter gang i ”Metal Gods”, hvilket må siges at være et ret passende nummer denne aften. Her efter bliver der råbt ”Breaking The Law” så højt, at hele Københavns samlede politistab må blive nervøse for udfaldet!

Aftenen med legenderne sluttes af med ”Living After Midnight”! Sådan skal en koncert med sande legender være. En aftenen hvor man fortsat vil huske Priest for det bedste af det bedste! Tak til Judas Priest! Næste gang må I dog hjertens gerne lad Megadeth blive hjemme.