Lørdag d. 3/3 var der inviteret til revolution i Pumpehuset. De norske punkere fra Honningbarna kom forbi og med sig havde de de danske beatrockere fra Orcas.

Anmeldelsen er skrevet af Martin Horn Pedersen

Jeg har set Honningbarna nogle gange efterhånden. Vildest var nok deres besøg på Roskilde 2015. Siden har jeg set dem på de små scener, i både Aalborg og på Blågårds Plads. At de kunne melde næsten udsolgt i Pumpehuset’s store sal, var dog alligevel en positiv overraskelse. 

Orcas

Orcas i Pumpehuset. Foto: Jannie Ravn Madsen

Da Orcas indtog den store scene, var der heldigvis mødt pænt med folk op og det virkede fra start også som om, at der var mange i publikum, som meget bevidst, var kommet for at se det lokale band.
Sidst de var i Pumpehuset gav de en fin koncert i byhaven.
Desværre var det denne aften ikke en helt let start for Orcas, da lyden var alt andet end med dem. Der kom dog energi fra scenen og publikum begyndte også stille og roligt, at bevæge kroppen til musikken.

Heldigvis bliver lyden stille og roligt lidt bedre og særligt på vokalfronten, var det nu rart, at kunne høre lidt vokal. Efterhånden som lyden bliver bedre, kommer publikum også mere og mere på. Der bliver sunget med og danset igennem.

I slutning af settet får vi også et cover af ingen ringere end Povl Dissing, da bandet vælger at spille ”Ikke Noget Som Damer”. Ingen tvivl om, at det blev modtaget med stor glæde hos publikum. Efter at have spillet, hvad bandet havde sagt var det sidste nummer, fik vi alligevel et mere. At dømme ud fra aktiviteten på scenen, så det ikke helt planlagt ud, men bandet virkede oprigtigt glad for det store fremmøde. Det smitter naturligvis altid af, når man kan mærke, at et band kan lide at står der. 

Så en rigtig fin opvarmning, der fik sat gang i festen.

 
 

 

Honningbarna

Honningbarna i Pumpehuset. Foto: Jannie Ravn MAdsen

Efter et kort skifte, hvor folk fik tanket op, var der blev fyldt godt op foran scenen.
Honningbarna indtager scenen, som altid klædt som nogle pæne unge mennesker. Men der går ikke mere end et øjeblik, før både de og hele salen hopper og springer rundt som gale. Det er smukt, der er kaotisk og det er norsk!  Det er sgu befriende, at de ikke spørger hvilket sprog de skal snakke på, men bare gør det! Skønt det nok ikke er alle, der fanger alt hvad han siger. 

Der går ikke lang tid før frontmanden, Edvard, er ude og surfe rundt på publikum. En disciplin, der mere eller mindre udvikler sig til et decideret tema, for hele koncerten. Hvis ikke en eller flere bandmedlemmer crowdsurfer, så gøre nogen fra publikum det.

Det fjerner heldigvis ikke fokus fra det afgørende; nemlig musikken, som bliver leveret med en kræft og en energi, som punk bør og skal, samtidig med, at bandet er i stand til at levere numre, der kan synges med på. Det er denne helt særlige combo, som gør Honningbarna til et live band udover normalen. Der er energi og tempo hele vejen, og en konstant kontakt med publikum. Både når der bliver talt til os, eller som da der bliver hevet en fra publikum op på scenen, for at synge med på ”ABC” .

Honningbarna i Pumpehuset. Foto: Jannie Ravn Madsen

Aftenens stunt tog Edvard sig dog af, da han valgte at kravle op, på en af træ-bjælkerne i salen. Dette skete også for 14 dage siden, da BODYSLAM holdt wrestling i samme hal. Men denne gang var det ikke en wrestler, som hoppede ud på en anden. Næ det var en forsanger der sprang ud i publikum, mens han sang. Vildt nok!

Efter to omgange ekstranumre og flere stagedives, var det slut på denne hæsblæsende aften i Pumpehuset. Jeg har meget få gange været til koncert, med så meget energi og et show med så simple virkemidler som denne aften med Honningbarna. De kom, startede revolutionen og sejrede! Kom meget gerne snart igen. For meget få kan levere så stærk en punkkoncert.