Så er der godt nyt for fans af nordisk metal! The Arctic Circle Alliance kommer til Danmark i 2018!

Turnéen co-headlines af finske Omnium Gatherum og de islandske vikinger i Skálmöld. Support leveres af finske Stam1na. 

Turnéen kickstartes i Roskilde, hvor den nordiske pakke kommer forbi Gimle i Roskilde fredag d. 4/5 2018. Spillestedet i Roskilde har en stolt tradition for nordiske metalpakker. Nogle husker måske aftenen med bl.a. Hamferd og Audn for et par år siden.
Billetsalget til koncerten er netop sat i gang og kan købes for blot 100 kr her.

Efter en håndfuld shows i Skandinavien afsluttes turnéen på Platform 4 i Aalborg d. 12/5 2018.

Den står altså på vild battle- og vikingmetal til foråret!