Lørdagen på årets Nordic Noise Rock Festival bød ligesom fredagen på et varieret rock line up bestående af både nye unge fremadstormende bands og ældre legender. Det var samtidig dagen, hvor festivalen havde rekord mange gennem døren. 
Det skyldes ikke mindst aftenens to hovednavne og rockerne i SEA, der spillede release show for deres nye plade “The Grip Of Time”. De unge danskere samlede festivalens største publikum til en forrygende fest. 

Tygers Of Pan Tang

 

Tygers Of Pan Tang på Nordic Noise 2017. Foto: Weiss

Og denne fest blev blot større ved lørdagens første headliner Tygers Of Pan Tang. NWOBHM bandet fra New Castle spillede for første gang nogensinde i Danmark. Godt og vel 30-35 år efter deres dannelse. Alligevel imponerende. 

Tygers er sådan ét af de bands jeg aldrig troede jeg skulle opleve, og da i hvert fald slet ikke i Danmark. Men efter bandet blev signet på Mighty Music for et par år siden, kom muligheden for at se et af de bands, der sammen med Maiden, Saxon, Diamond Head og Def Leppard var med til at forme dén heavy metal, der siden har skolet mængder og atter mængder af heavy, thrash og dødsmetal bands gennem årene. 

Og tigeren var satme sulten denne aften. Klar på at bevise, at de altså fortsat er et band, der skal tages hamrende alvorligt. Det var ikke til at se på guitarist Robb Weir, at han er eneste originale medlem af Tygers i dag. Spilleglæden og udstrålingen fra dét her band var så stor, at allerede fra da første akkord blev slået an på den nyeste heavy basker “Only The Brave” fra deres debut på Mighty Music, var vi simpelthen vidne til en regulær heavy fest. En fest hvor både gamle slagere fra “Spellbound” , “Wildcat” og “Crazy Nights” gik hånd i hånd med nye bragende rocksange. Eksempelvis viste det siger, at et af aftenens sande store højdepunkter rent faktisk kom med den helt nye “Glad Rags” fra førnævnte plade på Mighty Music. 

Jo Tygers Of Pan Tang er bestemt tilbage hvor de hører hjemme. Det var intet mindre end én af årets helt store musikalske oplevelser. Et oplagt Copenhell-bud fremover, så det ikke kun er navne som Saxon, Maiden og Priest, der skal have NWOBHM chancen på Refshaleøen. Tygers er i dén grad et oplagt bud!

 
 

 

Denner/Shermann

 

Denner/Shermann på Nordic Noise 2017. Foto: Weiss

Der ventede altså lidt af en opgave for d’herrer Michael Denner og Hank Shermann at komme efter et så sprudlende oplagt Tygers Of Pan Tang. 

Mercyful Fate’s legendariske guitarduo skulle med deres nye band runde festivalen af. Det gjorde de med en ganske udmærket blanding af både nyt og gammelt materiale. Uden det dog blev den helt, helt store oplevelse. Således blev der lagt ud med “War Witch” inden “Satan’s Tomb” fra deres debut EP blev bragt til live. 

Der er ingen tvivl om at Denner og Shermann er fantastiske guitarister. Det er et imponerende solidt riffarbejde d’herrer demonstrerer gang på gang. For slet ikke at glemme deres imponerende soli. 

Men der er altså noget over sanger Sean Peck, der bare ikke fanger mig. For det første ligner han en direkte kopi af Rob Halford, der med sin lange læderjakke, skaldede hovede, solbriller og highpitch er som taget ud af en direkte klon af Priest’s Metal God, uden at han dog formår, at leve op til Halfords tårnhøje niveau.

Sean Peck virker som en udmærket sanger, uden dog at imponere. Det er tydeligvis svært for ham, når de gamle Mercyful Fate sange skal vækkes til live. Her savner man altså King’s highpitch. Men fred nu være med det. Det er Denner/Shermann’s sammenspil vi var kommet for at høre. Og på den konto fik vi en dejlig oplevelse, uden det dog peakede fuldstændig. 

Det skyldes nok, at vi skulle et pænt stykke igennem koncerten, før lyden blev nogenlunde til at have med at gøre. Alt for ofte mudrede sammenspillet sammen, så det var svært at skille musikken fra hinanden. 

En skam, for der var ellers, på papiret, lagt op til en glimrende lukker. Det blev det sådan nogenlunde.