Der var dømt tørre polske tæsk, da to af Polens mægtigste dødsorkestra tørnede sammen på Beta’s lille scene. 
Beta virkede endnu mindre denne aften. Det lille sted på Amager, der blot kan huse 150 mennesker var pakket til randen af både mennesker, men så sandelig også af udstyr på scenen, der her til aften var presset så meget i bund, at bandene dårligt nok kunne stå på scenen. 

Decapitated

Decapitated på Beta

Men hvor var det dog fedt, at være til en så intim koncert, med to så store bands. Stemningen var allerede helt i top, da Decapitated ført an af Rafał Piotrowski, gik på scenen og fra første første tone gik amok, med deres tekniske dødsmetal. 

Første del af sættet bestod primært af nyere og mere groovet materiale, som dog ikke er nær så slagkraftigt som det gamle materiale, inden bandet for alvor kunne gå i kødet på de ældre og klassiske Decapitated numre som “Day 69” og “Post(?)Organic” fra 2005’s “Organic Hallucinosis”. Noget der i dén grad faldt i publikum’s smag!

Decapitated er en imponerende maskine. Selvom bandet pga div. problemer, har været nødt til at skifte ud i besætningen en hel del gange, så formår bandet fra Polen gang på gang at imponere, med deres tekniske ekvilibrisme. 

De fik simpelthen Beta’s publikum til at koge – bogstaveligtalt – med en fremragende opvisning i syleskarp og teknisk dødsmetal. Rart med et intimt Decapitated show. Det bliver nok en sjældenhed fremover. 

 

 

Vader

Vader på Beta.

Gode gamle Vader. Et band som Vader er ligeså stilsikre på dødsmetalscenen, som Slayer er for thrash metallen. Man ved simpelthen hvad man får. Og det man får hos Vader er et solidt og velplaceret tungt los i røven.

Det fik vi da de tilbage i 2011 spillede med Gorgoroth på The Rock. Det fik vi da de spillede på Royal Metal Fest i 2013. Det fik vi da de spillede på Royal Metal Fest igen så sent som i april og det fik vi atter, da de forleden gæstede Beta.

Da Vader gik på scenen på årets Royal Metal Fest, var det som det store lukkende hovednavn klokken lidt i “du-burde-være-gået-i-seng-nu” . Lysten til at blive tævet igennem Vader’s dødsinferno var der på ingen måde denne sene aften i aarhus.

Derfor var det en glædelig overraskelse at bandet fra Polen atter kunne opleves på dansk grund. Denne gang med både friske ben og et klart hovede.  Og så endda på et så intimt sted som Beta.

Spilleglæden var da bestemt også til at spore hos Piotr “Peter” Wiwczarek, der med resten af Vader bragede godt og grundigt igennem på Beta’s lille scene. Desværre med en ganske rodet lyd og særligt med en guitar panorering, der betød, at der hvor vi stod, var det kun muligt at høre Peter’s guitarspil og stort set ikke Vader’s andenguitarist Pajak. 

Som førnævnt er Vader ligeså stilsikre som Slayer er for thrashen. En hel time med Vader betyder således intet andet end brutalitet og skrabet smadder fra start til slut. Jeg må dog erkende, at en hel time med Vader simpelthen er for meget af det samme, og med en lidt for stor mangel på musikalske nuancer, for min personlige smag. Men man kan på ingen måde tage fra Vader, at de formår at levere brutaliteten til de fremmødte!