steveSå for dén da! Skal man se en levende legende helt tæt på, ja så skal man komme til Vega i august!

Iron Maiden’s legendariske sangskriver og bassist Steve Harris gæster nemlig Lille Vega d 13 august, når han bringer sit sideprojekt British Lion til Danmark!

Harris har arbejdet sammen med bandet British Lion siden 1990’erne og har igennem en årerække ageret mentor for bandet. British Lions guitarist Graham Leslie opsøgte Harris med et kassettebånd med demoer, og musikeren blev så begejstret for det stærke materiale, at han besluttede at producere og skrive sange med dem.

Efter at det oprindelige band gik i opløsning, vedligeholdte Harris kontakten med trommeslageren Richie Talyor og Graham Leslie. Den talentfulde guitarvirtuos David Hawkins kom senere med i bandet, og efter flere års arbejde med debuten var bandet klar til at udgive de ti 70’er inspirerede, britisk klingende rock-skæringer i 2012. British Lion er produceret i samarbejde med Iron Maidens faste producer Kevin Shirley. Harris har i en pressemeddelelse udtalt følgende om sideprojektet:

“I love touring and live shows and I’m very excited about touring with British Lion. It’s fantastic to get out there and once again experience the sheer vibrancy of small clubs with the fans right up front and in your face”.

Steve Harris British Lion (UK)
Søndag den 13. august, 2017 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 165 kr. + gebyr