Gojira. Foto: Jannie Ravn Madsen

Gojira. Foto: Jannie Ravn Madsen

Metalverdenens franske flagskib, soon-to-be giganterne Gojira, gæstede et hamrende udsolgt Store Vega, til hvad der kun kan forsikre om, at det er netop dette band, der står klar til at tage over, når veteran-hovednavnene går på pension.

 

Car Bomb. Foto: Jannie Ravn Madsen

Car Bomb. Foto: Jannie Ravn Madsen

Car Bomb

Først på scenen denne aften var det nye skud på stammen, det progressive metalcore band Car Bomb.

Car Bomb bevæger sig et sted mellem Meshuggah, Meshuggah, The Dillinger Escape Plan og Meshuggah. Og boy, det kunne høres. Lige fra de nedtunede synkoperede guitarflader, de sværmende dissonans-soli og en vokal der, hvis du lukker øjnene, næsten kunne være Jens Kidman i en New York’sk udklædning med snert mere skønsang. Men hvor Meshuggah er god til at hypnotisere lytteren og imponere ved detaljerigdommen i det monotone og gigantiske lydunivers, så drager Car Bomb mere inspiration i en kaotisk tilgang til metallen, kendt fra bl.a. The Dillinger Escape Plan, og selvom denne blanding på papiret virker fed – i hvert fald hos mig – så virkede den ikke rigtig i en livesammenhæng. Man nåede simpelthen aldrig at leve sig ind i musikken nok til at gide det i længden.

Dog skal deres tekniske formåen dog have en stor hånd, for spille på instrumenterne – dét kan de sgu! Men efter i aften fik jeg ikke ligefrem en stigende lyst til at gå hjem og høre mere Car Bomb. Selvom ”Meta” nu er en røvfed plade.

6-penta

 

 

 

Code Orange. Foto: Jannie Ravn Madsen

Code Orange. Foto: Jannie Ravn Madsen

Code Orange

Næste band på scenen var lidt af en overraskelse for undertegnede at se i et lineup på så stort anlagt en tour. Code Orange er i folkemunde og hos deres fanskare definitionen af indespist hardcore-undergrund, hvor man godt kan gøre sig klar på risikoen i et par på hovedet tæt ved scenen, fordi ”man jo ved, at den slags sker til deres shows”. Men Code Orange lignede ikke et band, som kun spiller små svedige venues foran Chuck Norris, Bruce Lee og Steven Seagal (hint: karate) her til aften, men derimod et band som skyder mod de store scener og har ambitioner om at blive et bredt anerkendt band. Og med dét, der lykkedes de her i aften!

Med et set bestående at numre fra de to seneste plader ”I Am King” og den nye og fremragende ”Forever”, var der lagt i ovnen til et dynamisk velspillet og slagkraftig koncert fyldt med nerve og tyk atmosfære af ondskab, hvor energien på scenen nærmest forstenede publikum, så man fristes til at tro, at publikum helt selv glemte at udvise fysisk energi. Specielt åbneren “Forever” samt “Kill The Creator” lod til gevaldigt at tage røven på publikum, som kun kunne se måbende til. Code Orange fik fortjente klapsalver og gik derfra som et band, der atter en gang bliver uhyre spændende at følge udviklingen på!

8-penta

 

 

 

Gojira. Foto: Jannie Ravn Madsen

Gojira. Foto: Jannie Ravn Madsen

Gojira

Aftenens hovedpersoner, hvalmetallens største (og eneste?) wunderkinds, Gojira, er tilbage i Danmark som sande sejrsherrer, klar til at servere præcisionssikker metal til masserne! Efter deres seneste plade ”Magma”, så er Gojira efterhånden nået til et punkt i deres karriere, hvor man virkelig skal være sortseer (og nok også en smule skeløjet) hvis ikke man kan se, at dette band er på en kurs mod de helt store stjerner. Okay, ”Magma” fangede på ingen måde mig personligt, og jeg synes mest af alt, at pladen virker uinspireret og kedelig, men det er nok netop disse ændringer i Gojiras lyd som har gjort, at de er nået endnu bredere ud. Så hvis Code Orange lignede et band med intentioner om i fremtiden at nå langt ud over stepperne til den brede befolkning, så er Gojira allerede godt på vej derhen!

Denne aften i Store Vega, som har været hamrende udsolgt meget længe, med virkelig mange mennesker der forgæves har søgt efter fri billetter, er der ingen tvivl om hvilke fire franskmænd der fortjener et langt bad i skysovs – folk var mildest talt ellevilde! Min ellers så elskede plads lige foran lydpulten blev også hurtigt meget træng, og umulig at stå ved, uden at blive klemt fra alle sider. Så en snigeren plads på balkonen kunne sikre et klart udsyn til det imponerende show som Gojira efterhånden lægger for døren, til det ekstatiske publikum, der nok ikke kunne stå stille om du så bad dem om det.

Aftenens setliste bestod primært at numre fra ”Magma”, hvilket når man med live-kundskaber som Gojira besidder på ingen måde skal være alt for ærgerlig over. Selv de kan få så kedeligt materiale til at virke interessant i en livesammenhæng (*wink wink*). Jeg kunne dog godt savne flere numre fra min egen yndslingsplade ”L’Enfant Sauvage”, hvor vi kun fik titelnummeret fra, men når man også har numre som ”Backbone”, ”Ocean Planet”, ”Oroborus”, ”The Heaviest Matter Of The Universe” og ”Toxic Garbage Island”, så er det svært ikke at grine i hele skærmen over hvor fedt et band vi har med at gøre her!

Gojira gik fra Store Vega denne aften med sejren i behold. Jeg fik ikke oddset på denne sejr, men den gav til gengæld heller ikke mange gange pengene igen.

Og mark my words. På deres næste udgivelse så headliner Gojira på Copenhell.

9-penta