korn-the_serenity_of_suffering-album_coverSer man rundt i det europæiske festival landskab anno 2017, så er det helt tydeligt, at de bands fra slut 90’erne og starten af 00’erne, er de mest fremtrædende i toppen af plakaterne næste år. Således ser man System Of A Down, Prophets Of Rage, Linkin Park og Blink 182 headline store festivaler som Download, Novarock og faktisk også Copenhell. Men ét navn mangler naturligvis. Og dét navn har faktisk lige udgivet en af deres bedste plader i 10-12 år! Vi snakker naturligvis om Korn.

Af alt det nu metal der kom i midten af 90’erne har Korn, sammen med Slipknot, altid for mig været den seje dreng i flokken. De var lige dét mørkere og mere brutalt end kollegaerne og dog stadig dem med den bedste sans for de storslåede melodier i kombination, med den tunge metal.

Derfor har det da også været dybt træls, at opleve hvordan bandet i takt med årene der er gået er forsvundet mere og mere hen i det ligegyldige, med flere intetsigende og alt for eksperimenterede udgivelser. Alt sammen uden held!

Men NU er det heldigvis fortid. For det Korn har begået med “The Serenity Of Suffering” er intet mindre end en lille sensations udgivelse fra deres hånd.

I gennem de i alt 11 sange på albummet bliver vores tanker ledt tilbage på storhedstiden i slutningen af 90’erne, og til hvor jeg synes de toppede på den mørke “Take A Look In The Mirror.”
Således er albummet fyldt med mørke og en tyngde, der er Korn værdigt, samtidig med, at i langt største delen af albummet vinder de stort på de melodiske hooks i flere velskrevne omkvæd.
Lad os f.eks bare tage et eksempel i nummeret “Rotting In Vain”, der har et af albummet’s bedste omkvæd, kombineret med Jonathan Davis smertende helvedes vokal, hvor både clean, growl og hans karakteristiske rap fraseringer udgør størstedelen af nummeret.

Det er således langt hen ad vejen klassisk Korn – og hvor har man dog savnet det!

Klassisk i den forstand, at Korn virkelig synes at mene det igen. Man kan mærke vreden og frustrationerne i Jonathan Davis vokalarbejde. “The hating is burning inside of me”, som han synger på “The Hating”. Det tror man faktisk på her.

Og så får vi endda en kort gæsteoptræden af Corey Taylor på “A Differen’t World”.

Solidt som bare fanden!

Opsummering: Tyngden, mørket, volumen og fremfor alt de stærke melodier er tilbage hos Korn, der med “The Serenity Of Suffering” trække spor tilbage til bandet’s guld år. Dette er en god udgivelse!

Lyt specielt til: “Rotting in Vain” , “Black Is The Soul” , “Next In Line” , “Insane”

For fans af: Slipknot, Limb Bizkit, Disturbed