Den helt store power metal uge i Pumpehuset, hvor både Powerwolf, Civil War, Delain og Evergrey fortsat venter, kunne ikke blive sparket mere bombastisk i gang, end med eventyr’s metallerne i svenske Twilight Force og de melankolske power rockere i finske Sonata Arctica!


Twilight Force

Twilight Force i Pumpehuset. Foto: Jannie Ravn Madsen

Twilight Force i Pumpehuset. Foto: Jannie Ravn Madsen

Twilight Force, der med kun to udgivelser i ryggen “Tales Of Ancient Prophecies” og den helt nye “Heroes Of Mighty Magic”, må siges at være et helt nyt bekendskab i Danmark. Deres koncert i Pumpehuset var således deres første koncert nogensinde herhjemme.
Bandet fra Falun i Sverige, en by der ligeledes har givet os Sabaton, tager simpelthen power metallen til helt nye højder.

Det er nemlig med det helt store udstyrsstykke, som var vi havnet midt i Hareskoven, at Twilight Force tager os med ind i deres musikalske univers. Et univers der består af galoperende dobbelpedal’s power metal, med hurtige og muntre riffs, og en helt klassisk lys highpitch vokal. Alt handler naturligvis om magi og at slå drager ihjel. Så langt så godt!

Og godt var det altså i Pumpehuset. Når lydmanden så lige havde fundet de retter knapper at skrue på. For godt lød det langt fra i de første 2-3 sange, hvor dobbelpedal, bas og en alt, alt for høj vokal dominerede lydbilledet. Ret skal være ret. Det må satme også være svært at lave lyd på et SÅ bombastisk band.
Twilight Force havde plukket det bedste fra begge albums, hvor den næsten 10 min. lange “There And Back” var koncerten’s absolutte højdepunkt.

Desværre har sanger, Chrileon, været syg på de første dage af touren, hvor bandet har været nødt til at skære ned i setlisten. I Pumpehuset var det første job efter sygdommen og vi fik således det fulde set på ca. en time. Men det var til at høre, at stemmen fortsat var hårdtprøvet. Flere gange måtte han gå en oktav ned, fordi de helt høje toner simpelthen ikke kunne rammes.

Twilight Force kommer til Danmark igen i marts 2017, hvor de er support for svenske Sabaton i Valby Hallen. Så må vi håbe, at stemmen er bedre på det tidspunkt.
I Pumpehuset fik vi en fin levering og opvisning i Twilight Force’ kunnen, uden det dog peakede fuldstændig!

7-penta

 

 

 

Sonata Arctica

Sonata Arctica i Pumpehuset. Foto: Jannie Ravn Madsen

Sonata Arctica i Pumpehuset. Foto: Jannie Ravn Madsen

Indrømmet. Det var ikke med de højeste forventninger at jeg så frem til hovednavnet denne aften. Sidst Sonata Arctica gæstede Pumpehuset tilbage i 2013 var det med “Stones Grow Her Name” albummet i ryggen. Det blev en aften ligeså flad som albummet. Og det blev på ingen måder bedre på Wacken senere på året, hvor de gav en ligeså flad og kedelig oplevelse.

Siden udgav Sonata Arctica “Pariah’s Child” i 2014, hvor de med den efterfølgende tour helt undlod at komme til Danmark.
Men nu stod de her så igen. På den samme scene som sidst. I Pumpehuset’s store sal. Denne gang dog med det solide nye udspil “The Ninth Hour” i ryggen. Og hvor har det dog hjulpet, at de har udgivet dette album!

For allerede fra start virkede det som et helt, helt nyt band. Spilledeglæden var høj, og særligt frontmand Tony Kakko havde en fremragende aften, med den bedste vokal jeg endnu har hørt fra ham. Den sad lige i skabet. Og det gjorde setlisten denne aften også. Et godt miks af nyt og gammelt, hvor der blev lagt ud med åbnerne “Closer To An Animal” og den helt forrygende “Life”. Det tog dog lidt tid før lyden rigtig kom på plads.

Det var den så gudskelov kommet, da finnerne satte i med den smukke, smukke ballade “The Misery”, der skarpt blev fulgt op med “Fairytale” og den klassiske “Fullmoon”.
Man har (til tider med rette) kritiseret Sonata Arctica for simpelthen at træde for meget ved siden af deres lyd, men når vi live får numre som “Abandoned, Pleased, Brainwashed, Exploited” og det absolut bedste Sonata Arctica nogensinde har udgivet, i form af den afsluttende “Don’t Say a Word”, giver alt pludselig mening igen!

Og efter 2 timer i selskab med Sonata Arctica var det svært at få armene ned igen. Koncerten i Pumpehuset var som en genfødsel fra et band, som jeg egentlig havde mistet lidt af tiltroen til.

9-penta

 

Alle billeder er taget af Jannie Ravn Madsen. Se det fulde galleri her