Når Volbeat i morgen indtager Forum, for gud ved hvilken gang, så markerer det samtidig 10-året for hvornår undertegnede oplevede bandet første gang. Vi spoler tiden tilbage og tager et tilbageblik på et af dansk heavy metals bedste og mest solide albums nogensinde udgivet.
Inden der gik P3-Guld, Metallica, verdensherredømme og Kandis cover i dén, spillede Volbeat energisk og hårdtpumpende heavy metal. Primært nedstemt i drop D og med et friskt udtryk over hele linjen. Lyden af tung heavy metal, der møder klassisk rock n roll, med en Elvis/Johnny Cash klingende vokal over sig, var helt nyt, spændende og yderst interessant.
Året er 2006. Jeg er på Roskilde Festivalen og står og venter på det band, der vandt Steppeulv’s prisen som årets håb. En pris der sikrede Volbeat et gig på Roskilde Festivalens Odeon scene, en bagende sommerdag i 2006. Dette skulle blive mit første møde med Volbeat på livefronten.
Året før, altså i 2005 udgiver Michael Poulsen på vokal, Anders Kjølholm på bas (begge kendt fra death-n-roll bandet Dominus), trommeslager Jon Larsen og guitarist Franz Hellboss en bombe af en heavy metal debut med “The Strength / The Sound / The Songs”.
Med dette album indtager Volbeat en sikker plads i metalkredsene, hvor energiske livekoncerter i svedige pakkede klubber overalt i Danmark, er en selvfølge. De er med ude når Headbangers Ball Touren ruller over Danmark og stille og roligt får de opbygget en fanskare, med koncerter fyldt med energi, en vilje af stål og fremfor alt en uhyre stor nerve.
Tilbage i 2001 dannes Volbeat, efter Dominus er blevet lagt på køl. I 2002 udgiver bandet deres første demo og efterfølgende i 2003 ser EP’en “Beat The Meat” for første gang dagens lys. Her finder vi for første gang sange som “Soulweeper”, “Pool Of Booze” og “Danny and Lucy”, der alle er at finde på den efterfølgende fuldlængde”The Strength / The Sound / The Songs”.
Når jeg lytter til “The Strength / The Sound / The Songs” i dag, så får jeg stadig den nøjagtig samme følelse, som da jeg hørte den første gang for 10 år siden. Et band med en klar agenda og en frisk lyd. Bedøm selv og tænk så tilbage på den gang du selv hørte “Caroline Leaving” for første gang. Det er sgu’ da fedt!
Sikke en melodi, sikke et groove og sikke en massiv lyd. Alt gav mening på dette album, der desuden er det første fuldlængde Volbeat album, der ligeledes blev produceret af bandet’s faste producer Jacob Hansen.
Jeg fristes til at sige, at dengang kunne Volbeat eddersatme spille heavy, med stort H. Og ja, det forbeholder jeg mig så retten til at sige. Et nummer som “Rebel Monster” finder du nemlig næppe i dag i Volbeat’s seneste udgivelser!
Her i 2016 har piben nemlig fået en helt anden lyd. Volbeat er ikke længere lyden af “The Strength / The Sound / The Songs”. Det eneste der dog fortsat er bibeholdt er Poulsen’s evne til at skrive fængende melodier og det er dem han vinder på gang på gang.
Der er dem der mener, at bandet har solgt ud og som samtidig mener, at de er blevet en metervare på bekostning af P3’s benhårde lyttersegment, som de for første gang fik smag for på album nr. 2 “Rock the Rebel / Metal the Devil”, med megahittet “The Gardens Tale”
Samtidig er der ingen tvivl om at Volbeat’s popularitet er gigantisk, når de sælger haller og stadions ud overalt i verden. Ingen er større end Volbeat herhjemme. Punktum!
Det er dog gået på bekostning af den unikke lyd der gjorde, at folk fik øjnene op for Volbeat for første gang. Dengang i 2005. Lyden af mixet mellem heavy metal og 50’er inspireret rock n roll. I den forbindelse kan det ærgre én, når man opdager hvordan setlisten i koncerter med Volbeat anno 2016, nærmest er klinisk renset for sange fra netop”The Strength / The Sound / The Songs”. Øv!
Men sådan er det nu engang blevet. Poulsen og co. vælger helt selv hvilken vej de ønsker at gå og det må være den rigtige. I hvert fald hvis man skal følge salgstallet.
Tilbage står man dog, som den lille nørdede metal fan man jo er, med det lille spinkle ønske og håb om, at Volbeat en dag igen vil genfinde den friske lyd og det stramme grove af “The Strength / The Sound / The Songs”. Det sker nok næppe! Men hold kæft hvor var det dog fedt dér tilbage i 2006!