Slayer. Foto: Peter Troest

Slayer gæster Roskilde Festival 2016. Foto: Peter Troest

I dag har Roskilde Festival tilføjet 105 nye navne til 2016-programmet – og vanen tro, så har vi da et par metal-og hårde rocknavne på… Faktisk en hel del!

Af de større nye navne kan det præsenteres de amerikanske thrash-legender Slayer og franske Gojira, som vi eksklusivt kan annoncere begge vil spille på Arena-scenen!

Af andre velkendte navne på rock-og metalscenen kan nævnes de fremadstormende stoner-rockere i Uncle Acid & The Deadbeats, der gav en legendarisk natte-seance sidst de gæstede festivalen i 2013. Danko Jones fra Canada kommer også og står for læderjakke-rocken med de catchy omkvæd! Den danske rockskat bliver også hædret når Dizzy Mizz Lizzy gæster fesstivalen!

De hårde toner kommer fra dødsmetal/hardcore bandet Black Breath og post-sludge metallerne SUMAC, der bl.a. tæller Aaron Turner, bedst kendt fra Old Man Gloom det hedengangende band ISIS.

Kaos-punk kan man vidst også sagtens kalde So Pitted fra Hawaii, og amerikanske Mutoid Man, med Converge’s Ben Koller på trommer, er heller ikke langt fra den beskrivelse. Mange punk-elskere vil uden tvivl også sætte pris på canadiske Peaches med hendes vilde elektro-punk.

To danske navne har også sneget sig ind, i form af lædersludge-rockerne Rising, der kommer med ny plade lige straks, samt de fandenivoldske d-beat crustere fra Halshug.

Upcoming-scenen RISING byder også på metalliske toner, når black/thrasherne ORM og punk-bandet Ondt Blod fra Norge gæster opvarmnings-dagene!

Disse navne gæster dermed et allerede imponerende rock-og metal-program. På Roskilde Festival 2016 kan du således opleve:

Slayer (ny)

Tenacious D

Red Hot Chili Peppers

At The Drive-In

Bring Me The Horizon

Dizzy Mizz Lizzy (ny)

Ghost

Gojira (ny)

Kvelertak

Sleep

Uncle Acid & The Deadbeats (ny)

Black Breath (ny)

Blues Pills

Cattle Decapitation

Danko Jones (ny)

Frank Carter & The Rattlesnakes

Halshug (ny)

H09909 (beskrivelsen siger hiphop, liveshowet siger punk!)

Letlive.

Mutoid Man (ny)

Rising (ny)

Sumac (ny)

Peaches (ny)

So Pitted (ny)

Tsjuder

Rising-navne:

Bersærk

ORM (ny)

Ondt Blod (ny)

Childrenn (ny)

 

 

Roskilde Festival kan desuden præsentere en speciel plakat med spilledagene for de forskellige bands:

12439373_2219300798098842_8201379200684453299_n