Ghost i Amager Bio. Foto: Weiss

Ghost i Amager Bio. Foto: Weiss

Amager Bio var presset til det absolutte bristepunkt, da Ghost lagde bygningen på Amager ned med deres voldsomt fængende melodier. 

Der kunne ikke presses én lille møtrik ind mellem publikum i Amager Bio denne aften. Så tæt stod vi, da Papa Emeritus III og resten af slænget fra Ghost gav endnu en regulær opvisning i tungt spillet melodisk hard pop/rock.

Det har været interessant at følge et band som Ghost tæt. Undertegnede har overværet alle koncerter, som Ghost har givet på dansk jord, siden deres danske debut på Roskilde Festival 2011. På det tidspunkt kunne man endnu ikke købe deres debut i de danske butikker, og publikummet for et band som Ghost var småt.

Nu her i 2015. 4 år siden deres danske livedebut og 3 albums senere har Ghost opnået et så stort følge, at Amager Bio simpelthen er for småt til dem.
Det kan kun lade sig gøre fordi man har noget unikt over sig. Og her tænker jeg ikke udelukkende på bandets teatralske approach, men fordi man som band simpelthen formår, at skrive nogle sange, der er så stærke som de i virkeligheden er.

Med det tredje udspil Meliora har Ghost taget det ultimative skridt som et af tidens største navne. Og det satte de altså en tyk streg under i Amager Bio, med en perfekt sammensat setliste bestående af både de ældre numre og helt nye fra Meliora.

Naturligvis satte terroren i Paris natten forinden sine spor under koncerten. Men Ghost formåede med Papa Emeritus III som den stærke taler, at minde katastrofen på den helt rette måde.  Der blev slået fast, at der hvor de kommer fra er de hamrende ligeglade med guder og religion og han var glad for, at vi ikke lod os skræmme af at være tilstede i Amager Bio. Alt dette blev fulgt op af 1 minuts stilhed for ofrene i Paris, inden bandet satte i med “Absolution.”

Aftenens musikalske højdepunkter blev sikret med Ghost klassikeren “Ritual” fra debutten, naturligvis den evigt festlige “Year Zero”, “Per Aspera Ad Inferi” og nyklassikeren og måske årets bedste nummer “He Is” der, ikke så overraskende, frembragte aftenens største fællessang.

Under “Boody and Blood” kom der sågar to nonner ind på scenen og serverede lidt godter til de forreste i crowden. En anelse komisk og ligegyldigt. Men samtidig kunne der så sættes endnu en streg under, at Ghost efterhånden ikke skal tages mere seriøst i deres “åh så onde udtryk” end en tegnefilm med Scooby Doo.

Live er underholdningsværdien hamrende stor hos Ghost og med de førnævnte så stærke sange må Ghost simpelthen være et af tidens bedste livebands.

En stor aften blev rundet af med Roky Ericson klassikeren “If You Have Ghost” og “Monstrance Clock”. Her efter kunne den pressede crowd efterfølgende så forlade Amager Bio med teksten “Come Together for Lucifers son” ringende i hovedet.

Ja. Svenskerne kan både vinde i fodbold og i musik. Imponerende!

Næste gang Ghost headliner skal spillestedet bare hedde Vega eller Falkoner! Amager Bio var alt alt for småt, hvilket iøvrigt var koncertens største problem!

9-penta