EnsiferumEpisk og festlig folkmetal var hvad den stod på, da Ensiferum kom til Danmark for første gang siden deres koncert på Roskilde Festival 2013. I et lille rum i Vega mødtes jeg med bandets bassist Sami Hinkka til en snak om det nye album “One Man Army” og ja, Roskilde Festival. 

 

Først og fremmest tillykke med udgivelsen af “One Man Army”. Hvordan er denne udgivelse anderledes end den forrige “Unsung Heroes”  ?

Mange tak! Uha jeg ved dårligt hvor jeg skal begynde?  For mange der måske ikke er “inde” i denne type af musik kan det måske lyde nøjagtig ens. Men fra vores synspunkt er denne udgivelse meget anderledes i forhold til “Unsung Heroes.” Den er langt mere aggressiv denne gang og så har den det som jeg egentlig synes, at mange bands mangler idag og som vi selv har manglet på de seneste udgivelser er groovet. Vi ville have den her til at lyde som et virkelig tight livealbum istedet for nutidens moderne protools metal.

Ja fordi I har valgt at optage hele “One Man Army” analog. Hvordan var det at arbejde med?

Vi har forsøgt at arbejde i analog så meget som muligt. Selvfølgelig har vi haft computerteknologi med i processen også. Vi er trods alt i 2015. Anssi Kippo (Children Of Bodom, Impaled Nazarene) som har produceret albummet var meget striks. Vi bad ham om at være hård og kontant ligemeget hvor meget vi græd eller hvor meget vores fingre blødte. Men han gjorde det på en meget venlig måde. Det var meget lange dage i studiet. Næsten 12 timer hver dag. Vi tog sangene slavisk og indspillede lange takes hver gang. Ikke bare spille 5 sekunder af hvert nummer og så copy-paste resten. Selvom der var mange gode optagelser af et nummer ville den blive kasseret, hvis den ikke have det fede groove. Så tog vi det hele om og om igen. Og sådan blev vi ved indtil vi var tilfredse. Det var så fedt at have den her livefølelse i studiet, hvor vi alle spillede sammen.

“One Man Army”er titlen på albummet. Er der en gennemgående fortælling I ønsker at fortælle med denne titel igennem albummet?

Uha det er altid en “pain in the ass” at finde en fed titel til et album. Ligesom det også er svært at finde på selve sangtitlerne. Jeg skriver de fleste af teksterne, hvor jeg så spørg de andre medlemmer i bandet om deres mening til det jeg har lavet. Ofte er de ret venlige, ha ha.
Men det er bestemt ikke et temaalbum. Selve sangene er meget aggressive så det var oplagt at teksterne også skulle være voldsomme og mere aggressive end på forgængeren, som bestemt var langt mere emotionel og mere filosofisk.

Ja og måske også en anelse mere “folket” i sit musikalske udtryk?

Ja helt bestemt.

“One Man Army” er den første udgivelse I har haft på MetalBlade Records. Hvad betyder det for Ensiferum at have underskrevet kontrakt med et så stort label som dette?

Det betyder selvfølgelig rigtig meget. Vi har været på Spinefarm i mange, mange år og de har gjort et super godt arbejde for os. Faktisk er der nogle af de gamle Spinefarm gutter tilstede i Vega idag. Så vi har stadig en dejlig tilknytning til Spinefarm.

Det virker lidt som om Metalblade signer en del navne I jeres stil i øjeblikket. TYR har jo bl.a. også lige skrevet kontrakt med selskabet.

Ja, det var faktisk en af grundende til at vi også gjorde det. Vi har hørt meget godt om dette legendariske selskab. Vores management har haft rigtig gode oplevelser med dem også. Og ja det samme har gutterne fra TYR.
Det lyder måske lidt “corny” at sige, men på mange måder var dette som en ny start for os. Nyt management, ny vibe omkring det nye album herunder coverartworket, som er tegnet af en anden kunstner end vi plejer. Og ja et nyt label. Det hele er gået rigtig godt.
Metal Blade gutterne er meget entusiastiske og vi snakker for tiden rigtig meget om fremtidsplaner. Bl.a. om en kommende DVD udgivelse, som ellers var en idé vi havde droppet, eftersom ingen jo køber DVD’er mere. Men Metalblade mente at det var en god idé at gøre.
Markus (guitarist) har samlet en masse videomateriale med os siden 1995. Bl.a. det første Ensiferum show. Så det skal nok blive rigtig spændende.

Nu er vi selvfølgelig i fuld gang med at promovere “One Man Army” fra nu og til næste år.
Vi skal spille en masse festivalshows bl.a. Wacken, Summerbreeze og Hellfest.

Ingen Copenhell i Danmark?

….. Vi spillede Roskilde for et par år siden. Det var et virkelig fedt show.Og jeg må sige, at det virkelig er en af de mest velorganiserede festivaler der findes. Ikke så overraskende når festivalen i Roskilde er så gammel. De ved virkelig hvad de har med at gøre.
Den er så massiv. Man er virkelig nødt til at opleve den. Særligt i forhold til de små metalfestivaler, hvor der er to scener og man nok godt kan nå at se alle bands. På Roskilde har man brug for et stort kort for at kunne finde rundt. ha ha.

Hvad er så planerne efter denne Europa Tour?

Nu har vi 4 shows tilbage på denne tour og så skal vi et smut til Rusland, for så til Maj at skulle på tour i USA med Korpiklaani og Trollfest og ja så gælder det festivalerne. Tour, tour og atter tour.
Måske vi sågar også kunne finde på at lave noget akustisk-halløj. I forbindelse med udgivelsen af “One Man Army” spillede vi nogle akustiske shows i Finland som gik rigtig godt. Så hvem ved. Det vil kun tiden vise. ha ha.

Efter interviewet med Sami er Ensiferum så sidenhen blevet booket til Copenhell 2015, så nu kan vi jo kun se frem til endnu et forrygende show på Refshaleøen til sommer!