Halshug1Afstraffende hardcore hårdt på vej mod internationale højder!

Det er sgu imponerende hvad et relativt uskrevet blad som Halshug kan formå at præstere. Dansksprogede tekster, afstraffende og på ingen måde nemt at lytte til og stadigvæk kun et skridt for at slå igennem for alvor i de brede verdenskredse.

Øverst på papiret når man læser om Halshug’s nyeste skive “Blodets Bånd” er at den udgives via det prestigefyldte label Southern Lord (High On Fire, Wolves In The Throne Room, Sunn O))), Earth og tidl. Electric Wizard, Corrosion Of Conformity, Nails, Pentagram og Saint Vitus) ejet af Sunn O)) bagmanden Greg Anderson, der er notorisk for ikke at lytte til tilsendte demoer. Imponerende! Men lever musikken så op til dette bagkatalog?

Til det kan man kun svare ja. Har man lyttet til Halshug forrige udgivelse “Dödskontrol” fra 2013, vil man straks genkende den karakteristiske katedral-rumklang på den desperat råbende vokal, den crustede guitar og de til tider helt 80’er punkede rytmesektion. Det er kaos på kaos på kaos. Men imponerende nok går ingen af musikkens detaljer tabt i processen.

Specielt på numrende “Afmagt”, “Total Destruktion” og den langsommere og skæve “Blodets Bånd” er en fryd for øret. Men Halshug skal ikke opleves med enkelte numre. Det er helheden i deres pandemonium der er fornøjelsen her! Og come on, de 8 numre varer kun 18 minutter!

Opsummering: Halshug er afstraffende som altid! Gamle fans vil kunne nikke genkendende og nye lyttere har fået der perfekte startsted. Crust, hardcore og d-beat går perfekt i spænd på et album der bedst kan beskrives som et kæmpemæssig kontrolleret kaos.

Lyt specielt til: Den hele! Men “Afmagt”, “Total Destruktion” og “Blodets Bånd” skiller sig ud.

For fans af: DischargeDoom, Obliterations (som Halshug desuden supporter på Templet i Lyngby d. 21/5!), Disrupt

“Blodets Bånd” udgives d. 23/2 via Rarely Unable/Southern Lord