VenomVenom er tilbage med deres første album siden den nu 4 år gamle “Fallen Angels”. From The Very Depths viser et band, der på ingen måde har glemt hvordan det solide riffs skal skrives!

Selvom bandmedlemmerne i Venom efterhånden er kommet godt op i årene, har de tre bandmedlemmer med Cronos i front bestemt ikke tænkt sig at skrue ned for tempoet. For hold på hat og briller. Venom deler lussinger ud her. Det står klart allerede på åbneren og titelnummeret “From The Very Depths”.

En massiv og en på én gang upoleret og tør lyd er hvad Venom har i ærmene på denne udgivelse. Der bliver delt tunge tæsk ud og bestemt ikke leflet for nogen. Det er langt hen ad vejen klassisk Venom og selvom det er bandets 14 udgivelse, så holder det altså stadig.

Hør bare på et nummer som “Smoke”. Hvis bare halvdelen af nutidens metalbands kunne skrive et så bad ass riff, som på dette nummer ville verden være et meget bedre(ondere) sted at være.

Venom vinder på deres massive lyd og de perfekte riff. Det her er så metal som det overhoved kan være. Det er thrashet, ondskabsfuldt, groovet og har et drive og en dynamik der sidder lige i tung metallens stilsikre skab.

Fra den groovede “Smoke” og videre til den hurtige up tempo punk skærring “Long Haired Punks” arbejder Venom sig sikkert igennem From The Very Depths.
Dynamisk vinder albummet i sin helhed på variationen mellem midttempo i numre som “Evil Law” og “Crucified” og uptempo som førnævnte “Long Haired Punks” og “Mephistopheles”.

Køb pladen, stream, download, gør ét eller andet. Bare du lover mig at høre “From The Very Depths” med Venom når den meget snart rammer gaden. En stor oplevelse venter!

Og endelig. Hvis ikke dette giver Venom en plads på Copenhells program til sommer er der grund til hovedrysten. Sæt igang!!

Opsummering: Old school og evt nye fans af Venom kan godt begynde at glæde sig til “From The Very Depths”. Venom synes ikke at være til at stoppe og har med denne nye skive udgivet et stilsikkert Venom album, med alt hvad det hører sig til af ondskabsfuld, thrashet og punket old school metal. Alt er således som det skal være!

Lyt specielt til: ALT- dette er en gennemført plade. Men skal jeg vælge ud vil jeg dog anbefale “Smoke”, “Evil Law” ,”Rise” og “From The Very Depths”

For fans af: Slayer, Motörhead, Testament, old school Venom

 

Venom – “From The Very Depths” udgives via Spinefarm Records d. 26/1