Biff Byford + undertegnede på Metal Hammer Paradise 2013
Forleden var det Aarhus der fik besøg af Saxon og deres massive Warriors of the Road World Tour. I aften gælder det København, når bandet atter rammer Amager Bio med deres heavy metal thunder. I den forbindelse har undertegnede dykket ned i bandets bagkatalog og fundet mine personlige Saxon favoritter frem fra gemmerne og som du måske kan (gen)finde glæden ved! Flere af disse er urimeligt oversete Saxon numre!
5. Dogs Of War
Det svinger fandme dejligt derud af på dette titelnummer fra udgivelsen “Dog Of War”. Grungeperioden var ved at dø ud, da dette album ramte gaden i 1995. Det var dog stadig hårde tider for den klassiske heavy metal, og “Dogs Of War” blev aldrig rigtig den store succes for bandet. Det blev samtidig også det endelige farvel til guitarist Graham Oliver.
Titelnummeret vidner om et band der, til trods for tidens minimale interesse for klassisk heavy metal, blev ved med at holde fast i udgangspunket. Et simpelt men samtidig uhyre effektivt – og næsten helt uhyggeligt – main-riff, samt en rytmesektion bestående af klassisk 4/4-del tromme og pumpende basspil er udgangspunket. Og så kulminere det hele i et klassisk sing-a-long omkvæd i bedste Saxon stil. Herligt!
4. 747 (Strangers In The Night)
Klassisk Saxon. Klassisk riff. Klassisk melodi. 1980! Det her er old school Saxon når det er aller bedst, og efter min mening det bedste Saxon har lavet back in the early days. Dynamikken i dette nummer har altid været fascinerede. Da bandet i stedet for at lade omkvædet være det kulminerende klimaks, vælger at gå ned i intensitet, for så at skabe klimaksen i guitarens melodistykke lige efter omkvædet. Det er sejt!
Og så findes der næppe noget bedre end at stå med vennerne og skråle med på “We were strangers in the night, both on separate flights, Strangers in the night, going nowhere”!
Saxon’s første store periode – og samtidig en hyldest til os i Skandinavien!
3. Broken Heroes
Den poppede hair og glam metal var det nye sorte, da Saxon ramte gaden med “Innocence Is No Excuse” i 1985. På dette album er Saxon da også klart blevet inspireret af denne tids lyd. Det høres tydeligt på dette album, hvor både synth og lyden af klassisk 80’er tromme (den med enorm rumklang på store- og lilletromme) står stærkt.
Hvert et metalalbum der ville noget på hitlisterne i midten af 80’erne skulle naturligvis hver i sær have deres respektive power ballade. Og for Saxon var dette heller ingen undtagelse.
Den musikalske stemning og melodi bundet sammen med en flot, og på samme tid rørende og velskrevet lyrik (They died before the guns for their country, A book of faded pictures, broken dreams), omhandlende krigens helte og tabere, er med til at gøre Broken Heroes et rigtig stærkt udspil.
Rygtet vil endda vide, at de langt om længe spiller “Broken Heroes” live på den igangværende tour!
2. Battalions Of Steel
Og så skal vi frem i tiden. I 2009 ramte “Into The Labyrinth” gaden og første udspil på denne hed “Battalions Of Steel”. Dette nummer er nok det tætteste Saxon nogensinde er kommet på at lyde som et rendyrket power metal band. Armbevægelserne er store og ditto er koret samt de symfoniske elementer.
Da jeg satte dette album i afspilleren for første gang blev jeg blæst fuldstændig bagover, da denne suveræne åbner satte igang. Der er fart over feltet og det groover fedt. Alt i alt et helt igennem forrygende heavy/power metal nummer!
1. Metalheads
Det absolut mest undervurderede Saxon nummer nogensinde er efter min mening også deres bedste. Saxon var tydeligvis vrede og klar på at slå ihjel med “Metalhead”-udgivelsen i 1999. Det er fortsat deres mørkeste og tungeste udgivelse til dato og særligt titelnummeret rykker så ubeskriveligt mange løg, at man egentlig ikke tror det er muligt. Groove, riff, produktion og tyngden gør “Metalhead” til ikke bare min personlige Saxon favorit, men også et af mine fortrukne heavy metal skærringer overhovedet.
Sæt den på, skru op på 11 og se så hvor længe dit hoved kan stå stille…
Vi ses i Amager Bio i aften, venner!