Bloodstone_&_Diamonds_album_coverMachine Head er efter en masse tumult tilbage med den længe ventede plade ”Bloodstone & Diamonds”. Kan de stadigvæk leve op til deres seneste par mesterværker?

Machine Head er efterhånden et af de mest konsistente metalbands vi har derude. De leverer gang på gang, både live og på plade, og når de så udgiver ny musik, er der heller ikke noget at sige til at forventningerne er tårnhøje!
Så spørgsmålet er så bare om forventningerne indfries på ”Bloodstone & Diamonds”? Ikke helt, desværre. Men er det så en dårlig ting? Absolut ikke!
For Machine Head skriver stadig fantastiske sange og giver deres hjerteblod i hver en tone, også denne gang. Men i forhold til ”The Blackening” og ”Unto The Locust”, så kan jeg ikke helt finde den samme røde tråd på ”Bloodstone & Diamonds” som de forrige plader havde i så stor stil. Numrene er der. Sammenhængen halter en del.

Det er mig også pudsigt at et af pladens svageste numre, ”Now We Die” er valgt som lead-single og albumåbner. Men det er måske bare mig der har det sådan? En anden negativ ting ved sammenhængen på pladen er, at et af Machine Heads absolut værste numre nogensinde er på denne skive – den asbsolut forfærdelige ”Damage Inside”, der har Robb Flynn tudende acapella indtil noget cheasy akustisk lukker nummeret af. Tracket er faktisk så elendigt, at de åbenlyst fede numre ”Game Over” og ”Take Me Through The Fire” der kommer efterfølgende, faktisk blegner lidt i ”Damage Inside”’s elendighed… Men nok om det!

For pladen indeholder fanme også guld. Specielt den episke og langsomt opbyggende ”Sail Into The Black” og den brutale ”Eyes Of The Dead”, der har Robb Flynn growlende (!!) over et voldsomt breakdown mod slutningen. Hårdt nok, mand! Også nummeret ”Ghosts Will Haunt My Bones”, der har en kæk reference til deres hit ”Davidian”, er et dejligt bekendtskab. Og faktisk er alle ikke-allerede nævnte numre et glimrende bekendtskab. Så tøv ikke med at smække Bloodstone & Diamonds på anlægget derhjemme! Playlisten skal måske bare redigeres lidt…

Opsummering: Machine Head har ikke udgivet deres bedste album. Men det behøver de heller ikke! De er, til trods for en lidt usammenhængende plade, stadigvæk et af verdens mest konsistente metalbands derude.

Lyt specielt til: ”Sail Into The Black”, ”Eyes Of The Dead”, ”Game Over” (men spring ”Damage Inside” over)

For fans af: Machine Head (duh…), Sylosis, Fear Factory, Trivium, DevilDriver, Slipknot, Lamb Of God

“Bloodstone & Diamonds” blev udgivet d. 7/11-2014 via Nuclear Blast
Lyt til hele “Bloodstone & Diamonds” herunder: