Mandag-aften bød Roskilde Festivalen på en omgang hardcore punk ved det svenske band Slöa Knivar, vi havde valgt sendt både ulandskorrespondent Martin Horn Pedersen og Alexander afsted til koncerten.
Roskilde blev desværre ramt af et seriøst regnskyl før og under koncerten, som nok var med til at holde en del folk væk, men de som var der var heldigvis klar på give den gas. Alexander smuttede i pitten, så undertegnede er i denne omgang Martin Horn Pedersen.
Hvad der med det samme står klart for en er, at den kvindelige forsanger, Patricia, er kommet for give den max gas på scenen, med lige dele gøgl og lige dele “100% i dit fjæs”-attitude. Der er ingen tvivl om, at dette smitter af på pitten, der fra hvor jeg står, ser ud til at have fuld knald på – i øvrigt noget Alexander efterfølgende kunne bekræfte at der var.
Folk var virkelig klar på, at give den gas og kickstarte deres Roskilde. I et show der består af hurtig, grim hardcore punk. Smukt bliver det aldrig og skønsang får vi ikke noget af, men det er heler ikke det vi kommer for her. Hvad vi derimod får er et show, hvor der bliver skiftet fint mellem meget hurtige numre, og midttempo punk, hvilket virker rigtigt godt og gav os en punkfest, hvor de som ville give den gas hele vejen kunne det og de som havde brug for trække vejret i ny og næ kunne dette.
Det som gøre Slöa Knivar noget særligt er helt sikkert den energi og kraft, som sangerinden bringer til showet. Uden dette ville det have været et punkshow, som så mange andre, men hun formår, at løfte det op gør det til den energiske fest, som man kunne håbe på!
Man kunne dog godt have ønsket sig en mere tydelig vokal. Men igen, vi fik den fest og de tæsk vi kom for. Efter dette show var vores Roskilde i hvert fald sparket igang.
Koncerten er gæsteanmeldt af Martin Horn Pedersen