Inden Behemoth’s koncert i Amager Bio fik vi taletid hos bandets kæmpe af en bassist Orion. Læs med her om hans syn på bandets seneste album The Satanist og hvad Nergal’s sygdom har betydet for ham og resten af bandet.
Er The Satanist det tætteste vi kommer på en selvbetitlet udgivelse af Behemoth?
Haha, det er ikke en selvbetitlet album, men hvem ved? Vi planlægger ikke titlerne så lang tid frem. Fra vores point of view er det et meget radikalt statement og på samme tid, et meget stærkt ord, som ikke rigtig er blevet brugt i forbindelse med albumtitler eller sangtitler. Så snart Nergal fik sin idé og så snart vi sagde ordet, tænkte vi med det samme: FUCK YEA! Dér var det! Men i forhold til et selvbetitlet album, hvem ved, måske det kommer en dag, ha ha. Jeg har allerede læst en masse glimrende anmeldelser af The Satanist, der siger, at det er vores The Black Album (Metallica red.).
Har, og i så fald i hvor stor en grad, har Nergal’s sygdomsforløb været en afgørende faktor i forbindelse med sangskrivningen på The Satanist?
Det har det helt bestemt. Der er gået 5 år siden vi kom med Evangelion og i det tidsrum har vi som band været igennem en lang og hård periode. Nergal blev ramt af sygdommen og Inferno og jeg oplevede nogle radikale ændringer i vores privatliv. Vi har lært en masse fra denne periode. Det vigtigste vi dog har lært, og som vi har taget med os er, at vi 100 gange mere tager til takke for det vi har opnået. Langt mere end vi gjorde før. Dette er helt sikkert reflekteret på dette album.
Det var under Evangelion-touren vi begyndte snakken til det nye album. Vi havde ingen idé om hvordan albummet ville blive, det vigtigste for os var at finde ud af hvordan vi kunne “konkurrer” og spille op, med det vi lige havde udgivet på Evangelion. Og så skete alle disse ting. Efter 3 år satte vi os ned og begyndte for alvor at arrangere de nye sange. Vi havde ingen tanker og idéer som sådan på det tidspunkt. Jeg tror vi helt naturligt valgte, ikke at ville konkurrer mod os selv eller andre bands. Vi lærte at lytte meget mere til os selv og hvem vi er. Og det håber jeg man kan høre på The Satanist.
Har det været et udfordrende album at lave?
Alt hvad vi laver er en udfordring og det sådan vi gør tingene. Jeg tror vi tog imod udfordringen og opnåede succes med det, ha ha.
Jeg kan huske fra nogle interviews i lavede i kølvandet på Evangelion-udgivelsen tilbage i 2008. Her udtalte I, at Evangelion var dét ultimative Behemoth-album og at I ikke kunne forestille jer, at I kunne komme op med noget tilsvarende. Men synes du I har formået at tage det næste skridt med The Satanist?
Ah ja, det var det vi syntes dengang. Jeg synes faktisk vi har opnået at få en anden tilgang til hvad vi laver. Hvis vi lader snakken falde på indspilningsprocessen, så var det to helt forskellige måder vi valgte at indspille de to albums på. For på Evangelion brugte vi måneder på at redigere og få lyden så perfekt som muligt. Kort sagt prøve på, at gøre det så perfekt som overhovedet muligt. Med The Satanist følte v,i at det var nødt til at lyde præcis som vi er. Hvis noget ikke er helt perfekt, jamen så lad det være sådan. For os er det bare et andet level at gøre ting på. Vi er virkelig glade for at vi fik truffet det valg.
Som altid bygges Behemoth’s musik op af utrolig flot artwork, grafik og flotte film-sekvenser. Er det vigtigt for Behemoth, at lade det visuelle og musikken gå i sammenspil med hinanden?
Helt bestemt. Udover musikken, så har vi altid været utrolig varsomme og kritiske med hvad vi viser til folk. Både i forhold til musikken, men også i forbindelse med vores scenefremtræden, det grafiske og billeder vi får taget etc. Det er sådan folk ser os. Det er sådan vi ønsker at vise os selv frem. Så vi passer på og sørger for at passe disse ting.
Og netop det grafiske er noget Behemoth så sandelig har gjort en dyd ud af i forbindelse med The Satanist. Det lader sig både være de flotte og yderst abstrakte billeder i musikvideoen til Blow Your Trumpeth Gabriel, men også på bonus-dokumentaren, der fulgte med på The Satanist-udgivelsen. En dokumentar der er bygget op af flotte visuals og beskrivelser, end egentlige sekvenser med bandet.
Jeg tror at hele den klassiske formular med såkaldte studie-“dagbøger” eller noget i den stil er døende. I sådanne dokumentarer bliver der sagt det samme om og om igen og ender med, at blive kedeligt i længden. Så vi valgte at gøre det anderledes. Og jeg synes resultatet blev rigtig interessant.
Du bliver i hvert fald “fanget” af det du ser. For mange af de tanker der bliver givet i denne dokumentar synes, at stikke ud fra hvad mange andre bands tænker og gør når de indspiller et nyt album.
Ja det er en af de ting jeg elsker ved dette band. Vi står alle bag det vi gør og vi går ikke bare i studiet og indspiller noget bullshit, for så at tage på tour. Det er ikke sådan vi er.
Behemoth er gudskelov hyppig gæst på de danske kanter, hvor det både er blevet til koncerter på Copenhell, Roskilde og Voxhall i Aarhus. Er der noget du specielt husker fra nogle koncerter i Danmark?
Vi spiller normalt på det sted der hedder… øhm… Aarkus?
Ja, Aarhus?
Lige præcis, vi spiller der imorgen. Faktisk så troede jeg det var der vi skulle spille idag, haha. Men da vi steg ud af bussen var min første tanke: “woaw, det her sted kender jeg sgu godt nok ikke.” ha ha.
Men det er sgu altid godt i Danmark. Hvad der imponerer mig meget er hvordan I er gode til at arrangerer koncerter. Når man kommer her er der orden på det hele. Der er rent og der dufter godt. Det er bestemt ikke alle steder det er sådan. Alle vores shows her er gode og sådan er det faktisk i hele Skandinavien, som tager fantastisk godt imod Behemoth.
Har I nogle planer for en evt sommer-koncert i Danmark?
Ja, nu har albummet jo været ude i 3 uger, så tour-perioden er lige startet. Så det kommer til at blive i alt 2 år. Når denne Europa-tour er slut tager vi til USA og derefter tager vi til Rusland i 3 uger. Efter dette kommer alle sommerfestivalerne. Jeg kan faktisk ikke huske om vi kommer til Danmark i den periode.
Vi har Copenhell-festivalen herhjemme, som i gæstede det første år. Er det måske en mulighed i år?
Jeg tror ikke vi spiller denne festival i år. Vi var nødt til at at vælge en 16-17 stykker og har derfor gået efter de helt store festivaler. Bla. Wacken som vi ikke har spillet i mange, mange år.
Afslutningsvis vil vi sige mange tak til Orion for at tage sig tid til dette interview!