HelloweenPå den netop overståede Metal Hammer Paradise i Tyskland fik vi muligheden for en snak med grundlægger og bassist Markus Grosskopf fra et af verdens største power metal bands Helloween. Til en snak om det nye album “Straight Out Of Hell” , Hellish Rock Tour med Gamma Ray og bandets kommende 30 års jubilæum. 

Straight Out Of Hell er atter blevet produceret af jeres fast producer gennem de sidste 10 år Charlie Bauerfeind. Er I simpelthen det perfekte match?

Oh yea. Charlie vil vi også bruge næste gang, når det nye album skal produceres. Han er fantastisk for Helloween og er nærmest blevet en lille del af vores lille familie. Han ved hvad vi vil have og hvad vi kan.

Når jeg lytter til Straight Out Of Hell så synes jeg det lyder som om I er gået væk fra den lidt hårdere kant, som vi har oplevet på de seneste udgivelser bl.a. “7 Sinners”. 

Ja det er det måske lidt. Men det handler simpelthen i bund og grund om hvordan det materiale vi har tilrådighed ender ud som. Vi går ikke ud fra start og siger, at vi skal have et album der lyder sådan her og et album der lyder sådan her. Eller at et bestemt album skal have en sådan sound. Vi har materialet og så vælger vi ud hvilke sange vi ønsker, der skal med på udgivelsen. Så det er ikke sådan at vi ønsker det skal være hårdt eller ej. Materialet vi har tilrådighed giver dig et indblik i hvilken vej albummet skal gå. Det kan være lidt hårdere engang i mellem og det kan være lidt blødere. Det er meget forskelligt. Vi er egentlig ligeglad, vi gør sådan set bare hvad vi godt kan lide. ha ha, Hvis det føles godt så spiller vi det.

Og så er der oven i købet en ballade (“Hold me in Your Arms”) på denne gang

Ha ha, ja vi valgte at tilføje en ballade på udgivelsen denne gang, simpelthen fordi vi godt kunne lide nummeret. Ret basic. Vi havde ikke en på den sidste udgivelse, men den her passede bare godt ind i materialet.

I har valgt at lave endnu en runde af Hellish Rock-touren med Gamma Ray. Gik den første udgave så godt at det simpelthen bare måtte gøres igen?  

Ja det var egentlig ganske lige til, at vi ville gøre det igen. Det der med part 1 og part 2 er efterhånden ved at blive en tradition for Helloween kan man sige, ha ha. (Her tænkes der selvfølgelig på Keeper-udgivelserne), så hvorfor ikke også gøre det med en tour? Folk ser virkelig ud til at elske denne her tour med både os og Gamma Ray, så vi skal simpelthen bare ud og have det sjovt.

Og så har I også inviteret Kai Hansen (ex-guitarist Helloween / Gamma Ray)med ud på scenen på touren. Hvordan er det at spille med Kai igen? 

Det føles rigtig godt at have ham med ude. Det var også en ting vi gjorde på den forrige Hellish Rock pt 1 tour. Det føles egentlig helt naturligt for os at gøre det, når Kai nu alligevel er med på touren med Gamma Ray. Så hvorfor ikke?

Og imorgen tager vi flyet og flyver til Sydamerika for at optræde med Hellish Rock i Mexico, Argentina, Brasilien og nogle flere steder dernede. Det bliver 4 intense uger.

I kan næste år fejre 30 års jubilæum. Hvordan skal det fejres? 

He he, ja det er ret vildt ikk’? Det er fedt. Vi har nogle idéer, men vi kan ikke rigtig snakke om det endnu. Men der sker helt sikkert noget fedt i øjeblikket. Men vi skal også lave et nyt album.  Og så ser vi hvad der sker.

Hvad har været Markus’ helt eget personlige highlight med Helloween igennem de 30 år der er gået?

Uha, Der har været mange, mange fede shows, som jeg rigtig godt har kunnet lide. Men det faktum, at vi stadig er her må vel siges at være en form for highlight, ha ha. Men nej, Rock in Rio showet vi spillede for et par uger siden var fedt. Det job vi spillede i Sao Paulo på den seneste live-udgivelse var en ren “killer”. Den husker jeg helt tydeligt. Og sådan kan jeg egentlig blive ved i en uendelighed. Vi har oplevet en masse fede og sjove ting sammen som band, som jeg ikke har villet være foruden.

Og så kan vi jo tænke næsten 30 år tilbage og fortælle de læsere der ikke er klar over det, at de to legendariske Keeper-udgivelser er produceret af  den danske producer Tommy Hansen. 

Ah ja, så hvis du læser det her Tommy så: Hej med dig! ha ha.

Nu er vi her på Metal Hammer Paradise, der jo i den grad er en anden festivaloplevelse end den man “normalt” er vandt til som festivalgænger. Ingen telte og mudder. Hvad synes du om idéen med en festival i sådanne luksus-omgivelser? 

Det er nice! Så hvorfor ikke? Det er en fed idé at man nu har valgt at afholde en festival i vinterperioden. Vi kender det lidt fra Knockout festivalen allerede. Så hvorfor ikke gøre det? Og så giver det os jo rigtig gode muligheder for at komme ud og spille foran et tændt publikum. Det er jo det vi lever for. ha ha.

Og det er vi mange der er glade for at I gør! Mange tak for at tage dig tid til dette interview!

Jamen det er mig der siger tak.