Kvelertak levede op til alle forventninger om et eksplosivt liveshow af uhyre høj kvalitet!
Fortress
Det første indslag vi fik denne aften, var og gedigen rock n’ roll i form a det danske band Fortress!
Fortress spiller no-bullshit stilen fuldt ud og – meget i samme dur som med Kvelertak – næsten alle iført bar overkrop, korte shorts og tatoveringer samt et uhyre højt overskud!
Allerede fra start af spillede de både højt, tight og lyden var noget nær perfekt! Der skulle heller ikke gå længe før salen blev fyldt med de publikummer der nu var mødt tidligt op! –og den efterfølgende applaus de gav, bevidnede at Fortress absolut er et band man skal holde øje med i fremtiden!
Efter en halv time takkede bandet af, og vi kunne ikke gøre andet end at stå med et stort smil med tanken om at Danmark nu engang godt kan producere satans fed rockmusik! Tak for det!
Gerilja
Nu hvor niveauet ligesom var sat ret højt af Fortress, så havde norske Gerilja en del at leve op til. Og lad mig sige det med det samme, dette var en opgave de påtog sig og skyllede direkte ud i lokummet. For magen til obskur, påtaget og meningsløs musik har jeg sjældent været ude for! Tænk dig at blande alt det mest ulækre fra 60’erne, 80’erne samt noget indie-rock a la 2007 og klæd det ud i flower-power kluns på et bad trip og du har Gerilja – måske med en snært ekstra distortion på guitaren. Krydr denne blanding med et øredøvende og skingert keyboard, der fik koncerten til at lyde som en blanding mellem en ødelagt spilledåse, tysk minimaltechno med downsyndrom og en alarm-clock for hørehæmmede.
Gerilja gjorde alt hvad de kunne for at ødelægge min aften. Og tæt på, det kom de.
Årabrot
Højere forventninger var der derimod til Årabrot, ligeledes fra Norge. Da de i 2012 vandt den norske Spellermandspris i Bedste Metal-kategorien over navne som Taake, Shining og Vreid – og da vi her på siden i 2012 kårede Taake’s ”Noregs Vaapen” som årets bedste plade – må Årabrot virkelig have kreeret en basker af karat!
Udseendesmæssigt ligger de ikke langt fra forgængerne i Gerilja, men musikalsk var der dog væsentligt mere spændende ting at hive fat i!
De spiller en blanding af noise-rock, doom metal og sludge. Og ja, det er lige så tungt, øredøvende højt og snavset som det lyder! Med en forsanger iført en pels-hjelm med horn, en guitarist i bar mave og læderjakke og mærkeligst af alt, en stenstøtte af en keyboardspiller iført velour-cardigan og solbriller – som ikke rørte sig ud af flækken med mindre han skulle spille på keyboardet engang i mellem. Ganske mærkeligt bekendtskab!
Men der hvor Årabrot så desværre fejlede i aften, var at deres musik er alt alt alt for ensformig. Jo jo da, riffsne er tunge og nerven intakt, men numrene flød alt for meget sammen til, at 40 minutter i selskab med dem blev noget nær spændende. Så desværre, det er en ommer.
Kvelertak
NU havde publikum fået nok af opvarmningsbands der skulle stjæle spotlys og trække tiden ud. Vi ville have det vi var kommet for. Vi ville have Kvelertak! Så da lyset gik ud i salen opstod der jubel og store brøl fra salen og hurtigt var der fællesklap, da ”Åpenbaring” fra den seneste plade ”Meir” gik på. Forsanger Erlend Hjelvik gik på scenen iført en ugle-hjelm med lys i øjnene, hvilket i sig selv er et fedt nok gimmick – men da den røg af og han for alvor kunne bruge scenen til sit fulde potentiale, var det der at vi fik valuta for pengene!
Som jeg dagen før havde oplevet med The Dillinger Escape Plan i Pumpehuset, har Kvelertak mange af de samme kvaliteter når de spiller live – for man kan aldrig helt være sikker på hvad der skal ske! Forsanger Erlend endte dermed også flere gange ude i publikum via stagediving og crowdsurfing!
Med en sætliste der indeholdte stort set hele deres samlede diskografi, heriblandt ”Mjød”, ”Blodtørst”, ”Bruane Brenn”, ”Spring Fra Livet”, ”Nekroskop”, ”Fossegrim” – og jeg kunne blive ved – var det en imponerende og kompakt omgang vi fik serveret i Amager Bio. Men desværre halvvejs igennem sættet tabte de pusten lidt, primært med de nyere og de mere black metal-inspirerede numre fra den første plade, var det som om at første del af sættet havde trættet dem lidt ud. Meeeeeeeeeen – det er fucking Kvelertak vi snakker om jo! Så dette var kun midlertidigt og bevidnede om, at de ladede op til en endnu mere eksplosiv finale. Og en eksplosiv finale fik vi!
Under nummeret ”Utrydd Dei Svake” ende Erlend ude i publikum igen (og fik stillet sig op igen, som han også gjorde på Roskilde Festival – læs anmeldelsen HER), begge guitarister endte ude i publikum, bassisten endte derude, opvarmningsbandsne kom på scenen og assisterede med instrumenterne, publikum crowdsurfede fra højre og venstre og det hele var et stort eksplosivt kaos af fest, rock n roll, punk, metal og øl!
Kvelertak opper sig altid fra gang til gang jeg har set dem, og hvis de fortsætter sådan, så er der snart ikke mere af verden de kan overtage!
