Den stod på rendyrket hardcore-feeling hele dagen i Amager Bio og på BETA, da HARDCORE SHOWDOWN slog dørene op for en-dags-festivalen, der stadig bliver mere og mere populær!
Vores U-landskorrespondent Martin Horn Pedersen var på visit fra det mørke jylland, og han havde selvfølgelig også nogle ting at sige om Hardcore Showdown – hans ord er med RØD skrift!
Eftermiddagen til Hardcore Showdown, bød på en masse dejlig pre-hardcore events på-og ude foran området ved BETA. Små boder der solgte brugt punk/hardcore merchandise, veganer-mad, spandevis af god stemning og selvfølgelig en hel del fed musik var fællesnævneren! Live-navnene på Beta var en god blanding af helt nye (såsom danske No Love der slet ikke har noget musik ude endnu – som dog hverken band eller publikum lod sig hæmme af!) og upcoming hardcore-navne, som fx Beyond Pink der nyder moderat succes hjemme i Sverige, og nu prøver lykken i Danmark.
Hele denne ”optakt” var meget autentisk og navnene var godt udvalgt, og der var egentlig ikke nogle sorte får der trak oplevelsen ned – god start på resten af aftenen!
Oi!-legenderne fra The Last Resort var første band til at åbne ballet i Amager Bio’s store sal. Og her er der fanme tale om en flok garvede gutter, der spiller lige fra hoften og har gjort det i fucking mange år (siden 1980)! Der var masser af gode vibes på scenen, de spillede som de skulle, kunne og burde! Alle var glade og umuligt ikke at blive i godt humør af!
”Det var sgu en dejlig start på aften programmet og selv om det var i den mere bløde ende, så virkede det som den perfekt måde at starte aftenen ud på!”
Det nyere band Broken Teeth! fra Manchester spiller en klassisk hardcore med en heftig bund af crossover og var et af de bands jeg specielt havde set frem til at opleve i dag. De spillede en god, omend lidt forvirret koncert, der trak på lidt flere traditionelle referencer end jeg ellers havde håbet på! Uanset hvad et band der nok skal blive spændende at følge.
”De har bestemt et potentiale, det viste det materiale der kan findes med dem online, men noget gik galt live, hvilket også forklare at vi havde en ret tom sal da koncerten sluttede, men kommer de forbi igen, giver jeg dem gerne en ny chance og håber de har fået styr på live-delen”
Aftenens første ubestridte højdepunkt kom fra Walls Of Jericho smadrede igennem væggen og fik loftet til at løfte sig! Med en mere metallisk tilgang til hardcore, var stilen (som man nok kan gætte sig til) i den lidt tungere ende. Bandets helst store styrke er uden tvivl den frembrusende kvinde bag mikrofonen, Candace Kusculain! Jeg er ikke et sekundt i tvivl om at en stor del af de mandlige frontmænd i hardcore-miljøet kan lære en hel del af hende her!
Med en helvedes masse fede sange og fantastisk energi, fik de salen godt i gang og nød velfortjente bifald!
”Walls of Jericho var bestemt godt! Og første gang efter vi kom til Amager Bio, at energi for alvor blev brugt rigtigt! Og Candace Kusculain bør være et forbillede for alle der spiller musik med energi i, ikke kun hardcore, men alt metal, rock, punk der vil fremad, der kan forsangerne kigge her og lære noget! Med trods at det var rigtig godt, så rolig nu sandal-dreng, det var godt, men kun aftenens næst-bedste show”
Elsk-dem-eller-had-dem er velsagtens noget der kan påduttes næste band på scenen. Nemlig danske The Psyke Project! Hvor der til koncerten med Walls Of Jericho var godt fyldt i salen,
havde en del mennesker valgt ikke at se The Psyke Project. En skam efter min mening! Fordi en ting som de er afhængig af, for at få al den kaos og nihilistisk ødelæggelse, som deres musik repræsenterer, ud over scenen, er nemlig et energisk publikum! Stemningen på scenen var ellers helt i top, og især arbejdet med lyset skabte en passende atmosfære af dommedag. Men selvom The Psyke Project gjorde alt hvad de kunne – og gjorde det godt – var det bare ikke lige deres dag i dag.
”Stemning var bestemt fed på scenen, og de første par numre lød også fint, men så stod jeg af, jeg må bare sige jeg forstå sgu ikke The Psyke Project, og havde det ikke været fordi at jeg var afsted med Blastbeast, var jeg gået ud og drukket en øl efter 3-4 numre. Jeg køber premissen om de skaber lyden meget forskelligt, men det hjælper mig bare ikke når resultatet for mig lyder ens, med det sagt var det tydligt at de med ramt noget særligt hos de folk der forstå dem, og det skal de have respekt for”
Det var blevet tid til at navnet de fleste af os uden tvivl havde set mest frem til. Nemlig Sick Of It All! Med deres punkede hardcore-sange, der oser af energi, melodi, anti-establishment og fede rytmer, eksploderede publikum i en glæsesrus da bandet gik på scenen!
Relativt kort tid inde i sættet fik vi serveret hittet ”Step Down”, der som man kan forvente sendte en chokbølge igennem folk og hele salen brød ud i pit, dans og sang! Dejligt! Og hvis man fristes til at tro at folk fik nok efter hittet, så tro om. Nu var folk først klar og resten af koncerten var ren fest! Dejligt!
”Se her kom aftens højde punkt på alle måder, der var fuld smæk på den fra bandet såvel som publikum fra start til slut og når selv jeg der ellers altid påstår jeg er for gammel til at piten ender med danse rundt der ude, så er det sgu dejligt! Hardcore fest når det er bedst og alene turen til kolonien værd!”
Ja, for satan. Nu var vi i et mindset præget af at være udmattet, glade og oppe og køre! Helt perfekt stemning til når nu ikoniske Misfits skulle på scenen, ik?
Ikke helt…
For mage til lort skal man dog lede længe efter! Misfits har ellers mange gode sange (flere af de større som de så slet ikke valgte at spille, men det er så en anden historie), men med for”sanger” og bassist, samt eneste originale medlem, Jerry Only bag roret, så tager man et band der lever højt på det ikoniske ydre til at peppe de tit middelmådige sange op, og stripper dem for alt der er nævneværdigt i koncertsammenhæng. Gabende kedelig optræden!! For det er sgu ikke nok bare at klaske noget makeup i skallen og lidt nitter på jakken og så tro man kan kalde det en horror-punk-koncert. Kan gå med til at kalde det Horrorble.
Koncertens umiddelbare højdepunkt, var da guitarist Dez Cadena, der har fortid i Black Flag, gav nummeret ”Rise Above”. Og ja, når højdepunktet var et covernummer er det bare ikke acceptabelt…
Folk udvandrede også ganske heftigt undervejs og stemningen var, bortset fra enkelte die-hard fans i pitten, ganske enkelt horribel. Det’ sgu en ommer!
”Har vel ikke rigtigt noget at tilføje, det var sgu med en dårlig smag i munden at man gik hjem, heldigvis gik den over dagen derpå, når man tænkte tilbage på alle de gode koncert bl.a. højdepunkterne med Walls of Jericho og Sick of it all!”
Vi siger tak for en fed omgang Hardcore Showdown – og så ses vi forhåbentlig til næste år!
1 comment
Aleg-One says:
Aug 20, 2013
Test