Den stod på dommedag, død og ødelæggelse, da post-black metallerne i Ajuna lagde vejen forbi Pavilion Jr. – en inadvendt koncert der lige nåede at blive reddet på målstregen.
En genre der idag ser lige så meget fremgang som den ser sure miner og naysayer må da være post-black metallen. Et navn som Ajuna falder 100% inden for denne kategori, og lige så sikkert som dét, er også at de skaber delte meninger.
Ajuna er et af de navne man idag ser kæmpe sig vej igennem støjen i den danske metals undergrund, og primært er det da også de helt små scener hvor de får lov til at udfolde sig på. Sådan var det ikke idag på Pavilion Jr.! For selvom Pavilion Jr. er en “upcoming”-scene, så er den stadigvæk farligt stor for mange. En størrelse der kan være farligt at falde i, og Ajuna var også tæt på det her til aften.
For når man har med post-black metal at gøre – en genre der typisk er meget indadvendt i sit udtryk – så bliver det tit utroligt svært at holde fast i publikum, og flere steder var aftenens koncert en anelse indadvendt og “dronet” i længden. Men det var sgu ikke fordi at drengene på scenen ikke kunne deres kram! De spillede tight og lyden var glimrende – og dejligt høj! Publikum kvitterede ligeledes med en god energi og masser af klapsalver, hujen og horn i vejret!
Personligt var det dog først hen imod slutningen af koncerten, hvor de spillede nummeret “Suntomb” og et afslutningsnummer hvor de havde sat tre skum-kanoner på scenen, der fik det til at ligne sne der faldt foran scenen, at koncerten fik det niveau jeg havde håbet på. For det at “Suntomb” er et ufatteligt røv-fedt nummer og denne ambience af vinterens faldende sne gav koncerten den stemning af isnende kulde som fik det hele op og ringe! Så koncerten blev som sagt reddet lige på falderebet.
Men 100% at jeg skal opleve Ajuna igen, næste gang de kommer forbi et snusket venue med lavt til loftet og øl til 10kr.
