Copenhell Cruise 6Copenhell inviterede til kanalrundfart. Men ikke en kanalrundfart med tourguide og tyske turister – næh nej. En kanalrundfart med øl, Jägermeister og masser af metal! Ohøj!

For andet år i træk har folkene bag Copenhell valgt at afholde Copenhell Metal Cruise. Et valg jeg udemærket godt forstår, for at dømme ud fra sidste års tur, så var succesen virkelig til at tage og føle på! Så det var heller ikke for sjov at de måtte melde udsolgt blot en uges tid efter billeterne blev frigivet. Endda efter at turen er opgraderet til dobbelt kapacitet!

Copenhell Cruise 2Med det der ligner årets første sommer(lignende)-dag – høj sol og 18-19 grader – mødtes vi ved ankeret på Nyhavn kl 13:00. Gå efter lyden af metal, duften af øl og synet af sorte (Slayer-)t-shirts! Så er stilen ligesom lagt! Der blev delt armbånd ud alt efter hvilken båd man havde booket, og man fik stukket en kold Royal i hånden til at fordrive ventetiden med, før ankeret blev hejst kl 14:00.

Det bedste jeg kan sammenligne Copenhell Metal Cruise er vognturen man tager ud på efter man er færdig på gymnasiet. Bortset fra her handler det om metal! Og på en båd! Så imens man godt beruset af humlen’s promiller sejler forbi intetanende solbadende københavnere, bliver der råbt “SATAN!” og givet horn til alle forbipasserende. Hvilken frihed!

Et af de mere komiske indslag skete, lige før vi lagde til ved den annoncerede “secret location”, da en jolle med bl.a. Copenhell-booker Jeppe Nissen ombord sejler forbi os, og en matros ombord flasher sin fangst – en kæmpe torsk – til stor applaus! De glade Copenhell-cruisere får prompte kastet en masse dåseøl over i deres jolle, så de ikke tørster og til gengæld fik vi kastet torsken over til os(!!) hvor stemningen tager fat, og en af gæsterne får taget en stor bid af den (!!!!). God griner!

Copenhell Cruise 3Der blev lagt til kaj ved Trekroner-fortet hvor langborde, endnu mere sol, bajere, et kæmpe anlæg (med DJ Anders Bøtter bag pulten) samt quizzer og luftguitar-konkurrence blev søsat, og den festlige stemning så ikke ud til at have en ende lige foreløbigt. Mit hold klarede sig dog ikke sååå godt igen, og vi måtte se os selv slået til Rockfreaks/Revolution-Inc holdet, der løb med to af præmierne. Satans!

Efter en underholdende luftguitar-konkurrence (hvor undertegnedes kæreste endte med at løbe med sejren! Meget stolt!) steg vi ned i båden igen og turen gik tilbage mod Nyhavn og en afterparty på High Voltage. Resten af aftenen er lidt sløret..

Alt alt alt for fedt initiativ Copenhell! Jeg forventet intet mindre at næste år bliver ENDNU vildere! Skål skipper!

 

 

[nggallery id=35]